*

 

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Indland

Måling: Flertal ønsker permanent grænsekontrol

Mere end halvdelen af den danske befolkning mener, at grænsekontrollen skal gøres permanent.

Ifølge et flertal af befolkningen skal dette syn af grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse gøres permanent. Foto: Mathias Svold

Grænsekontrollen skal gøres permanent, hvis det står til et flertal i den danske befolkning. Det viser en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Den midlertidige grænsekontrol forlænges med 30 dage

I målingen svarer 52,4 pct., at grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse skal gøres permanent. 39,7 pct. er modstandere af en permanent grænsekontrol.

Regeringen indførte tilbage i begyndelsen af året en midlertidig grænsekontrol i lyset af Sveriges grænsekontrol ved den dansk-svenske grænse. Den midlertidige grænsekontrol, der fungerer som en stikprøvekontrol, er siden blevet forlænget tre gange, så den nu udløber den 3. april.

Meningsmålingen viser også, at det især er de blå stemmer, der ønsker sig en permanent grænsekontrol.

70,9 pct. af dem, der ville stemme på et af de blå partier ved et valg i morgen, siger ja til en permanent grænsekontrol.

Ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen er opbakningen et udtryk for, at Lars Løkke Rasmussen ifølge vælgerne har håndteret situationen ordentligt.

»Man kan konstatere, at Lars Løkkes vælgere er nogenlunde med ham her. For selvom regeringen ikke er lige på trapperne med en plan, der gør kontrollen permanent, så ligger det alligevel ikke i kortene, at man ophæver den midlertidige kontrol lige foreløbigt,« siger hun.

Fakta: Så mange folk sender politikredsene til grænsen

Grænsekontrollen har blandt andet resulteret i en stor fangst af menneskesmuglere. I de første syv uger af 2016 har politiet sigtet 109 personer for menneskesmugling, hvilket er en markant stigning i forhold til de første seks måneder af sidste år, hvor 72 personer blev sigtet.

Fakta Så meget er asyltallet faldet efter grænsekontrollen

Marchen Neel Gjertsen mener, at forklaringen bag opbakningen til en permanent grænsekontrol skal findes i historierne om den effekt, som den midlertidige kontrol har haft.

»Medierne har ikke været præget af historier om gener ved den midlertidige grænsekontrol. Vi kan derfor se, at diskussionen om grænsekontrol er gledet ned,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her