*

 

Indland

Var gerningsmanden kendt af familien?

Ny tv-dokumentar sætter spørgsmålstegn i sagen om hærværk og chikane mod et lesbisk par fra Mariager.

I mere end 400 dage har en mand været sigtet for hærværk mod et lesbisk par fra Mariager, der i efteråret 2014 oplevede at få smidt affald og poser med hundelort ind i deres have.

Da stod Tulle Krøyer frem og fortalte, hvordan hun, hendes kone og deres to børn igennem længere tid var blevet chikaneret, angiveligt af mennesker, som var modstandere af det lesbiske par.

Mand anholdt og sigtet for hærværk mod lesbisk par

Men nye oplysninger, som DR bringer i aften i dokumentaren "Løgn eller chikane i Mariager", sår tvivl om hovedvidnets forklaring i sagen. Forklaringer, som ifølge DR er centrale for politiets sag mod Carsten Anhøj, der er anklaget i sagen.

Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om Tulle Krøyer havde kendskab til den formodede gerningsmand, inden hun den 31. oktober 2014 skulle identificere den mistænkte. Her placerede Tulle Krøyer sin finger ud for et billede af Carsten Anhøj.

Men denne procedure tages kun i brug, hvis vidnet ikke på forhånd har kendskab til gerningsmandens identitet. Og det tyder flere oplysninger i DR's dokumentar, at hun havde.

Fire dage inden udpegelsen af Carsten Anhøj sender Tulle Krøyer en mail til den lokale frikirke, Mariager Frikirke.

»Vi ved, hvem vores fan er, efter at han var i vores have fredag nat. Han bor 500 meter fra os i fugleflugt,« står der i mailen, sendt den 27. oktober.

Forinden havde hun i et interview med Go' Morgen Danmark antydet, at der var en forbindelse mellem frikirken, der hører under Pinsebevægelsen, og sagen om chikane mod Tulle Krøyer og hendes familie.

»Man må ikke have forsøgt at identificere ham inden, og da slet ikke være nået til en overbevisning om, at det er en bestemt person, for så udpeger man jo bare den person, man tror det er,« siger Eva Smith, juraprofessor og ekspert i vidneudsagn til DR Dokumentar.

At mistanken allerede inden fotoidentifikationen var rettet mod en bestemt person understøttes yderligere af en Facebook-korrespondance, som Tulle Krøyer havde med sin veninde tre dage inden identifikationen.

»Hvis navnet slipper ud i medierne, kan det blive endnu mere besværligt at få ham dømt. Men du kender måske familien Anhøj?« spørger Tulle Krøyer sin veninde over Facebook.

»Er fornavnet Carsten?« bliver der spurgt tilbage.

»Yep,« svarer Tulle Krøyer.

Tulle Krøyer har til DR Dokumentar tidligere sagt, at hun først blev bekendt med Carsten Anhøjs navn i juni 2015, da politiet frafaldt sigtelsen i en periode.

Carsten Anhøj har indtil videre været sigtet for hærværk i 428 dage, men Nordjyllands Politi oplyser til DR, at en afklaring er på vej.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Nekrolog: Jammerbugtens sjæl forsvandt i flammerne

Med branden på Svinkløv Badehotel har området mistet en ikonisk attraktion, mener flere. Det blev bygget mod alle odds for godt 90 år siden - mandag ved ruinerne lød det, som om at nordjyderne havde taget hotellet til sig.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her