*

Indland

Vandet breder sig over hele Danmark

Vand: Danmark er ved at bliver oversvømmet. Eksperter frygter, at større områder vil blive omdannet til sump.

Dele af Danmark er på vej til at blive omdannet til sumpområder, vurderer en række eksperter.

Mere regn, søbredder, der synker, tilgroede åer og drænrør, der ikke længere kan transportere de stigende vandmængder væk, betyder, at større sumpområder allerede er ved at brede sig mange steder i landet.

Det får store konsekvenser for de tusindvis af mennesker, der bor på lavtliggende grunde, har jord ned til åer, søer og vandløb, samt for landmænd, hvis marker efterhånden ikke kan dyrkes.

Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

»Der vil blive mere sump i Danmark, bl.a. fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 cm, andre steder med op til halvanden meter,« forklarer Kaj Sand-Jensen, der mener, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

»Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med ca. en halv meter de seneste fire-fem år. Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd,« forklarer Hans Jørgen Henriksen, der mener, at effekten bliver langt større end effekten af, at vandet i havet stiger i takt med, at klimaet ændrer sig.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen erkender problemer med vandet:

»Der er ingen tvivl om, at der er mere vand, vi skal forholde os til. Kommunerne er nødt til at gøre en større indsats. Derfor har jeg bl.a. gjort opmærksom på, at kommunerne er forpligtet til at sørge for at skære grøde i vandløbene. Det kan også komme på tale at leje arealer, der kan blive oversvømmet i en periode for at undgå, at der trænger vand ind i en by.«

De seneste knap 150 år er nedbøren i Danmark steget 20-25 pct., viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. I 2015 tangerede vi nedbørsrekorden med 905 mm nedbør på et år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Opråb til pædagoger: Hvem bestemmer over dit sexliv i dag?

Krestina Andersen, pædagog og kommende seksualvejleder, Olof Palmes Allé 42b, st. 2, Aarhus N
Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap og alder. Og alle har ret til et seksualliv.
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her