*

Indland

Unge vil hellere til tandlægen end i banken

De unge er bange for at gå i banken, og kommer de i bekneb med finanserne, låner de unge hellere penge andre steder.

Christian Mølgaard er adfærdsdesigner, og han mener ikke, at det kun er den teknologiske udvikling, der har gjort den nære kontakt med banken mindre. Den har også gjort det meget lettere at ty til andre metoder end banken, hvis man har brug for at låne penge. Arkivfoto: Linda Johansen

70 pct. af de 18-30-årige svarer i en amerikansk undersøgelse, foretaget af det uafhængige analyseinstitut Brookings, at de hellere vil gå til tandlæge, end de vil sidde over for deres bankrådgiver.

Katja Sivertsen, specialist i finansielle produkter til unge i Jyske Bank, mener godt, at man kan overføre de amerikanske svar til de danske unge.

»Bankerne har svært ved at få fat i de unge, fordi de ikke kan se, hvad de skal bruge banken til, før de skal låne penge,« siger hun og forklarer, at de fleste privatkunder i dag kan ordne langt størstedelen af deres anliggender med banken via internettet.

»Den nære kontakt til banken begrænses, og ofte tages den først, når man enten står i dyb gæld eller vil låne penge til en bil eller bolig,« forklarer hun.

Selvkontrollen udfordres

Christian Mølgaard er adfærdsdesigner, og han mener ikke, at det kun er den teknologiske udvikling, der har gjort den nære kontakt med banken mindre. Den har også gjort det meget lettere at ty til andre metoder end banken, hvis man har brug for at låne penge.

»Et kviklån kan tages via mobilen på få minutter, og det er let at gå uden om din egen bank,« siger han.

Det stiller ifølge Mølgaard store krav til de unges selvkontrol, som er den mekanisme, som påvirker vores beslutninger.

Fristelser overalt

»Der er fristelser overalt, og fordi det ikke er nødvendigt at gå i banken for at låne penge, risikerer man, at beslutningen om at bruge flere penge, end man reelt har, bliver impulsiv.«

Amerikansk forskning viser, at det typisk er den laveste socioøkonomiske del af samfundet, der har den laveste selvkontrol.

»I det moderne samfund må selvkontrollen aldrig være slukket,« siger Christian Mølgaard.

Katja Sivertsen understreger, at det er vigtigt, at de unges økonomi kommer godt fra start.

»Er man først kommet ud i et uheldigt mønster, viser erfaringen, at det er meget svært at komme ud af det igen. Når vi som bank hjælper unge med at komme af med klatgæld fra hurtige kviklån, er det typisk de samme unge, vi skal hjælpe igen tre år senere,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her