*

Indland

Et ja åbner for at bruge hemmelige civile agenter

EU: Stemmer danskerne ja til at ændre retsforbeholdet, kan embedsmænd som et nybrud arbejde under falsk identitet. En farlig glidebane, siger eksperter og nej-fløjen.

Stemmer danskerne ja til at ændre retsforbeholdet ved folkeafstemning den 3. december, kan embedsmænd som et nybrud arbejde under falsk identitet. Tegning: Niels Bo Bojesen

Danske borgere og virksomheder vil i fremtiden kunne blive efterforsket af civile embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager.

Ifølge både Justitsministeriet og eksperter bliver Danmark som et nybrud i dansk retskultur bundet af EU-bestemmelser om såkaldte »diskrete undersøgelser«, hvis danskerne den 3. december stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Der er konkret tale om, at de øvrige EU-lande kan anmode Danmark om bistand til »efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet«, skriver Justitsministeriet i et notat om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om.

Formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet Sysette Vinding Kruse advarer om, at Danmark begiver sig ind på »en farlig glidebane«, hvis embedsmænd får lov at arbejde som hemmelige agenter, og at det er »retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt«.

»Derfor er det en problematisk udvidelse, som åbner for en hel masse andre mennesker, som ikke bør være indblandet i bekæmpelsen af kriminalitet,« siger hun og peger på, at det er en regel i Danmark, at det er politiet, som er agenter.

Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen er principielt betænkelig ved, at ikke-politifolk i tilfælde af et ja skal kunne efterforske under falsk identitet:

»Der er da bestemt grund til at råbe vagt i gevær. For det er jo normalt ikke en måde, vi agerer på herhjemme, og det er der en grund til.«

Nick Hækkerup (S), udenrigsordfører i det største ja-parti, bekræfter, at der i tilfælde af et ja »vil være situationer, hvor man vil kunne foretage efterforskningsskridt, der ikke er tradition for i Danmark«.

»Men det helt afgørende er, at dansk politi og udenlandsk politi har så gode muligheder som muligt for at efterforske og sikre beviser, når kriminelle sidder i andre lande,« siger han.

Justitsminister Søren Pind (V) oplyser i et skriftligt svar, at Danmark »ikke vil være forpligtet til at tillade diskrete undersøgelser, som ikke ville kunne foretages efter dansk ret«, og at Danmark kun vil benytte »civile agenter i meget begrænset omfang«.

Alle tre nej-partier er stærkt kritiske.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Danskerne stemte den 3. december om EU-retsforbeholdet.

Retsforbeholdet handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her