*

Indland

Danske muslimer går mere op i bøn, tørklæder og Koranen

Især de yngre muslimer lægger mere vægt på religion end tidligere, viser en meningsmåling.

Muslimer i Danmark er begyndt at lægge mere vægt på deres religion og religiøse praksis.

Det viser en meningsmåling blandt danske muslimer, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, og som kan sammenlignes med en tilsvarende måling for næsten 10 år siden i 2006.

Dengang var det 37 pct., der dagligt bad fem gange eller mere. Nu er det præcist halvdelen, 50 pct. Tilsvarende mener en stigende andel – 77 pct. – at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud mod 62 pct. i 2006. Endelig er der også flere, der mener, at muslimske piger fra teenagealderen bør tildække sig med tørklæde.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, finder udviklingen overraskende.

»Det ser ud til, at de danske muslimer er blevet mere religiøse på alle dimensioner, både når det handler om tro og praksis. Generelt ville vi forvente, at det modsatte ville ske, og at de med tiden ville komme til at ligne resten af danskerne, der ikke er særligt religiøst aktive,« siger Brian Arly Jacobsen, der ser etableringen af 20-30 nye moskéer de seneste 10 år som en mulig forklaring på udviklingen.

I meningsmålingen er det de yngre muslimer, der fremstår som de mest religiøse.

Imam Fatih Alev mener, at en hård retorik vendt mod islam og muslimer har virket som en katalysator for, at ikke mindst mange unge muslimer er blevet mere bevidste om deres tro. Han ser en fare i, at kun få moskéer som hans har dansktalende imamer. Mange af de unge taler og forstår ikke sproget fra forældrenes hjemlande.

»Det betyder, at de unge ikke føler sig draget af moskéerne og i stedet risikerer at havne i kløerne på disse radikaliserede grupper, som er ærkedanske i deres kommunikation til de unge,« siger han.

Islamkritiker og formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm ser tallene som udtryk for, at stærke, islamistiske kræfter »udfolder sig for fuld skrue«.

Følg
Jyllands-Posten
JP mener: JP mener: Lang vej hjem for integrationspolitikken
Artikelserie om danske muslimer har med skræmmende klarhed vist, at de muslimske værdier ikke flytter sig i demokratisk retning. Tværtimod.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere
TV: Den fandenivoldske landsbykonge. Klip 3 - Den gamle mand
Jørgen Søvndal har en god forretning, og han tjener mange penge. Han bruger nogle af dem til at gøre landsbyen Linde til et bedre sted at bo. Men i hans engagement ligger også en skjult kritik af 'systemet', som, han mener, af og til holder ham tilbage. Passionerede og lokalpatriotiske erhvervsdrivende findes i hele landet, og de kan være afgørende for landdistrikterne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her