Priskrig på ældrepleje er skyld i flere konkurser
Flere tusind ældre har oplevet, at hjemmehjælpen ikke kom, fordi det private firma var gået konkurs.
Hjemmehjælperen kom ikke. Det hjalp ikke at ringe, for telefonen blev ikke taget. Det private plejefirma var nemlig gået konkurs fra den ene time til den næste.
Den barske oplevelse har ca. 5.000 ældre og plejekrævende danskere lagt helbred og hjem til de seneste år, og senest måtte det private hjemmehjælpsfirma Tryghedsplejen fredag smide håndklædet i ringen.
Dermed måtte medarbejderne i Assens, Odense, Ballerup, Rødovre, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Køge, Lejre og Roskilde kommuner på overarbejde i weekenden for at hekse en nødplan sammen og skaffe hjælp til de mange ældre, som hidtil havde fået hjælp af det private firma.
Forklaringen på, at Danmark oplever lidt af en konkursbølge i øjeblikket, er der bred enighed om blandt en række aktører på ældreområdet:
»Der er ingen tvivl om, at en lovændring i 2013 har øget priskonkurrencen på ældreområdet, og det betyder, at nogle kommuner vægter den økonomiske gevinst meget højt – også højere end kvalitet og kontinuitet,« siger chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen.
Han sigter til en lovændring, som supplerede den gamle frit valgs-metode – den såkaldte godkendelsesmodel – hvor den kommunale kostpris på pleje var omdrejningspunktet. Virksomheder, som accepter at levere til samme pris, optræder på den liste, som ældre frit kan vælge privat pleje fra.
Dødsspiral
»Lovændringen betyder, at branchen er kommet ind i lidt af en dødsspiral – til stor gene for de ældre. Men med 100 pct. fokus på økonomien er der virksomheder, som ikke kan klare det, og de bliver spist af de større spillere, som har råd til at dumpe priserne for at komme ind på markedet,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA – fagforbundet med hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter.
I Dansk Erhverv, som er brancheorganisation for en række af de mindre og mellemstore plejefirmaer, er markedschef Jacob Scharff enig i, at der er kommet overdreven fokus på at spare penge ved at sende plejen i udbud.
»At hjemtage en økonomisk gevinst er blevet det centrale. Det er fair nok, at kommunerne er opmærksomme på, hvor de kan spare, men det er ikke fair at lave udbud med et ensidigt fokus på prisen og ikke på kvaliteten,« siger han.
Hyklerisk
At kommunerne udelukkende nedstirrer prisen, når de udbyder plejeopgaven, afviser borgmester Thomas Adelskov (S), formand for social- og sundhedsudvalget i kommuneforeningen, KL:
»Det er kommunerne, der sidder med pinen, når en virksomhed går konkurs fredag eftermiddag, så selvfølgelig ser vi ikke alene på prisen. Når det er sagt, så virker det ærligt talt lidt hyklerisk, at vi nu bliver bebrejdet, at vi tænker prisen ind,« siger han og peger på, at kommunerne gang på gang bliver forelagt regnestykker fra erhvervsorganisationer med eksempler på mulige besparelser ved flere udbud.
I enighed har parterne – KL, Ældre Sagen, FOA, Dansk Erhverv og DI – sammen formuleret en række anbefalinger til kommunerne for at forebygge konkurser ved i langt højere grad at tjekke økonomien bag de virksomheder, som vinder en opgave for kommunen.
Den samme kreds af aktører har besluttet sig for under indtryk af de aktuelle konkurser – udover Tryghedsplejen har også firmaerne Kærkommen og Bonderosen opgivet ævred – at sætte sig sammen for at finde endnu flere anbefalinger for at modvirke, at ældre pludselig sidder uden hjemmehjælp.
At forebygge konkurser bliver yderligere relevant i fremtiden, for omfanget af udbud skal hæves, fremgår det af regeringsgrundlaget.
Venstre vil genindføre et måltal for andelen af private, som løser offentlige opgaver. Et tilsvarende måltal havde den tidligere VK-regering, men det blev afskaffet af S-SF-R-regeringen.
Den tanke får medvind hos Dansk Erhverv, mens der ikke er opbakning hverken hos FOA eller KL.
»Et fast måltal vil ende med endnu flere dårlige sager,« forudser Thomas Adelskov.