Fortsæt til indhold
Indland

Stor forskel på indberetninger ved mistanke om radikalisering

Mens Kriminalforsorgen fremover skal inddrage PET i samtlige bekymringer for radikalisering, er kommunerne sjældent i direkte dialog med PET.

Mette Mayli Albæk

Et rygte om to piger på vej til Syrien, en anonym opringning med en advarsel om Hizb ut-Tahrir og en bekymring fra en læge, hvor en ung patient tegner tanks og taler om hellig krig.

Det er nogle eksempler fra de hundredvis af indberetninger om radikalisering, som kommunerne skal forholde sig til, viser aktindsigter, som Jyllands-Posten har fået i en række kommuner.

Når eksempelvis en skolelærer laver en indberetning om mulig radikalisering, er det op til kommunen at give beskeden videre til politiet, hvis den finder indberetningen særligt bekymrende.

Politiet kan herefter underrette Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Efter terrorangrebet i København har justitsminister Mette Frederiksen (S) ændret praksis, så alle indberetninger om bekymring for radikalisering i fængslerne nu skal sendes direkte fra Kriminalforsorgen til PET.

Flere partier mener, at også kommunerne og PET skal arbejde tættere sammen.

»Det er ærgerligt, at ministeren kun kigger på radikalisering i fængsler og ikke den generelle indsats. Hvis vi skal forebygge radikalisering, er det vigtigt, at vi får opdaget det hurtigt,« siger Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre.

Dansk Folkeparti mener, at kommunerne bør have en fælles tjekliste at sagsbehandle ud fra, så de ved, hvornår en indberetning skal ende hos PET.

»Jeg mener, at regeringen bør sende et hyrdebrev ud, der anviser den gode sagsbehandleradfærd i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, og hvornår man skal sende det videre,« siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

Men den arbejdsgang er svær at systematisere, når det kommer til kommunerne, mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

»De mange indberetninger viser, at vi har nogle rigtig dygtige lærere og andre omkring børn og unge, der er opmærksomme på adfærdsændringer. Jeg vil ikke afvise, at vi vil se mere på myndighedernes samarbejde, men der er meget stor forskel på typen af indberetninger, så kommunerne skal arbejde ud fra de konkrete udfordringer og ikke skemaer,« siger Trine Bramsen.