Hængekøjen bliver endnu dybere, hvis boligejerne fortsat skal gå fri

Danmark risikerer større økonomiske vanskeligheder efter 2020, hvis det store flertal på Christiansborg fortsat vil frede boligejerne fra skattestigninger. Udstyret med regeringens egne fremskrivninger advarer De Radikales leder, Morten Østergaard, om den regning, der venter, hvis ikke boligskatterne hæves.

»Hvis man ønsker at fastholde boligskattestoppet efter 2020, står man med den udfordring, at det skal finansieres. Det er penge, der skal lægges til de udfordringer, vi i forvejen kender på den anden side af 2020,« siger han.

De seneste uger er den såkaldte økonomiske hængekøje blevet central i den politiske debat. Køjen beskriver det økonomiske underskud efter 2020. Ekstraregningen for et fortsat boligskattestop opstår, fordi de nuværende fremskrivninger antager, at boligskatten vil stige i næste årti. Det skyldes, at partierne har lavet en politisk aftale, som kun freder området i endnu fem år.

Hvis et flertal ønsker at fastholde skattestoppet, vil regningen i 2030 være 2,5 mia. kr. voksende til 4,5 mia. kr. i 2040. Professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen bekræfter, at et forlænget skattestop koster.

»Hvis man vælger, at skattestoppet skal fortsætte, udestår der finansiering. Der er i forvejen ikke noget at give af i hængekøjen,« siger han.

Hverken Socialdemokraterne eller Venstre vil gå i detaljer om boligskat efter 2020. Men som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde det søndag, så »er det bestemt ikke Socialdemokraternes ønske, at boligskatterne skal hæves«.

I det eskalerende konfliktparløb mellem regeringspartierne svarer Morten Østergaard hende igen:

»Det savner mening at fortsætte med passivt at give boligejerne rabat, når man i stedet kunne bruge pengene på at sænke skatten på arbejde.«