De største indvandrergrupper får de laveste karakterer i folkeskolen

Mens en dansk dreng får et karaktergennemsnit på 6,4, når han går op til folkeskolens afgangsprøver, får en indvandrerdreng fra et ikkevestligt land 4,5 i gennemsnit.

For pigernes vedkommende får den danske pige et karaktergennemsnit på 7,0, mens tallet er 4,9 til indvandrerpigen fra et ikkevestligt land.

Det viser den første gennemgang, som Danmarks Statistik har foretaget af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Det er et gennemsnit af samtlige karakterer, undtagen i dansk orden, fra afgangsprøverne fra 2009 til 2013.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College betegner en forskel på to karakterpoint som en overraskende stor forskel, som det er nødvendigt at få ændret på for at undgå, at børn fra indvandrer- og efterkommerfamilier bliver tabere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Han mener, at der er behov for gennemgribende ændringer i undervisningen i folkeskolen.

»Man har fejlagtigt betragtet børnenes vanskeligheder i skolen som en kulturel udfordring. Det har på mange skoler ført til en misforstået pædagogik, hvor man har undskyldt nogle etniske gruppers problemer med kulturelle forklaringer. Men man skal i stedet gøre det til en faglig udfordring. Uagtet hvilken baggrund man har, skal der opstilles konkrete faglige mål og krav til børnenes skolegang,« siger Andreas Rasch-Christensen, som også opfordrer til at gøre elevernes sproglige udvikling til en topprioritet og til at uddanne lærere, der har specifikke kompetencer til at forstå elevernes sproglige baggrund fra elevernes modersmål.

Flugter med Pisa

Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, står for den danske del af de såkaldte Pisa-undersøgelser, og han peger på, at den første Pisa Etnisk-undersøgelse i 2000 også viste et markant gab imellem elever med danske rødder og indvandrere.

Denne forskel er uforandret i dag, konstaterer professoren. Han bemærker desuden, at de ikkevestlige efterkommere, der altså er født og opvokset i Danmark, også hænger langt efter de etnisk danske elever. Noget, men ikke alt, kan forklares med sociale faktorer som forældrenes lavere uddannelsesniveau, siger han.

»Det er lidt trist, at vi endnu ikke har set effekten af alt det, der er sat i værk,« siger Niels Egelund med henvisning til de mio. af kr., der er brugt til bl.a. uddannelse af sprogvejledere.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel i karaktererne blandt eleverne fra ikkevestlige lande, alt efter hvor forældrene kommer fra. De elever, der klarer sig bedst, har en baggrund fra Vietnam; de klarer sig faktisk bedre end danske børn. I den anden ende af skalaen ligger efterkommere fra Tyrkiet og Libanon.

Resultat vækker bekymring

Og det vækker bekymring hos uddannelsesforskerne, at det er børn fra to af de største indvandrergrupper, der findes i Danmark.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen siger:

»Når børnene fra de tyrkiske og libanesiske familier klarer sig så dårligt, er det et tegn på, at der er nogle store grupper blandt efterkommerne, som er ved at blive marginaliseret. Hvis de ikke har nogle kundskaber, så de kan klare en ungdomsuddannelse, risikerer de, at de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er præcis det samme problem, deres forældre har haft,« siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det et stort problem, at unge forlader folkeskolen med markant dårligere kompetencer end deres jævnaldrende. Hun peger på, at regeringen har afsat 42 mio. kr. til at løfte 14 skoler med en stor andel af tosprogede elever. Desuden vil skolereformen komme denne gruppe til gavn, mener hun:

»Med reformen har alle skoler fået en længere varieret skoledag, hvor der er langt bedre muligheder for at tage højde for elevernes forskellige behov og forudsætninger for læring. Det vil også have stor betydning for, at elever med indvandrerbaggrund kan blive så dygtige, de kan.«