Tosprogede elever er stadig bagud

Trods millionsatsninger på bl.a. heldagsskoler, specialuddannede lærere og sprogstimulering sakker børn med ikkevestlig baggrund stadig lige så langt bagud i forhold til de etnisk danske elever som tidligere.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Ved 9. klasses afgangseksamen i 2013 opnåede børn med dansk baggrund et karaktersnit på 6,9 i dansk og matematik, mens de tosprogede elever fra ikkevestlige lande scorede 5,3.

Det er præcis samme forskel på 1,6 karakterpoint, som der var 10 år tidligere i 2003. Forskningschef Kristian Thor Jakobsen, Kraka, kalder udviklingen trist:

»Faktum er, at denne befolkningsgruppe har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Hvis det skal ændres, bliver man nødt til at få løftet de tosprogede børn med ikkevestlig baggrund allerede i grundskolen.«

Analysen viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem andelen af elever med ikkevestlig baggrund og eksamensresultaterne på en skole.

Bertel Haarder (V) havde som undervisningsminister ansvaret for området i halvdelen af den 10-årige periode, og han erkender, at de mange indsatser ikke har haft den ønskede virkning.

»Det er klart utilfredsstillende, og vi bør alle gribe i egen barm, inklusive mig, der har været minister,« siger Bertel Haarder, der ærgrer sig over, at VK-regeringen ikke fik sat gang i lektiecaféerne i større skala. Det er først sket med folkeskolereformen, der netop er trådt i kraft.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker kun at kommentere analysen skriftligt. Hun betegner det som et stort problem, at så mange elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig relativt dårligere end andre elever, men hun tror på, at det ændrer sig nu:

»Med folkeskolereformen styrker vi indsatsen for at få alle elever med.«