Eksperter advarer mod kyniske sorgsnyltere på Facebook

Få timer efter at Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag den 30. juli i forrige uge fandt liget af en ung kvinde, som var blevet myrdet, oprettede en anonym person en mindeside på Facebook for den 21-årige Kamilla Hantusch, som havde været forsvundet og eftersøgt i mere end en uge.

Ifølge flere medier formodede politiet onsdag, at der var tale om Kamilla Hantuschs lig, men politiet understregede også, at liget først ville blive endelig identificeret næste dag.

Men allerede inden det blev endelig bekræftet, at Kamilla Hantusch var død, kunne chokerede, nysgerrige og medfølende danskere altså gå ind på en nyoprettet FB-mindeside ”R.I.P. Kamilla Hantusch”, ”like” siden med politiets foto af den eftersøgte kvinde og dermed udtrykke sorg og medfølelse for de efterladte.

Mange likes

Det gjorde rigtig mange danskere – både folk, der personligt kendte den myrdede unge kvinde, og folk, som aldrig havde mødt hende. Men intet sted på mindesiden kan man se, hvem der administrerer siden, og selv om der er postet flere opfordringer til, at administratoren nedlægger siden eller giver sig til kende, eksisterer siden endnu og havde onsdag fået mere end 6.700 likes (fans).

Den mystiske R.I.P.-hjemmeside for Kamilla Hantusch er langt fra et enkeltstående tilfælde. De senere år er der på Facebook blevet oprettet adskillige tilsvarende tvivlsomme mindesider – enten for kendte, afdøde personer eller for unge mennesker, som på tragisk vis er døde som trafikofre eller mordofre, og hvis død har fået massiv medieopmærksomhed.

Og folkene bag de falske mindesider er ifølge flere eksperter ofte drevet af alt andet end medfølelse, sympati og sorg – nemlig økonomisk fortjeneste og forretningsstrategi, lyder advarslen.

»Bagmændene har tilsyneladende en underliggende agenda, der handler om at pleje egne interesser gennem jagten på likes. Personligt finder jeg, at det er en stødende og problematisk praksis, som går ud på at snylte på andres død og sorg, særligt hvis det er med henblik på selv at tjene penge,« siger Lisbeth Klastrup, som er lektor og forsker på IT-Universitetet i København.

Svært at gennemskue

Hun er via sin forskning stødt på 12-14 formodede falske mindesider på Facebook. Hun påpeger, at det er særdeles svært at gennemskue fupnummeret og skelne falske mindesider fra de ægte, som oprettes af afdødes nære, påpeger hun.

»Bagmændene kan ikke umiddelbart spores, og de udnytter, at massiv offentlig omtale af mordsager og dødsulykker skaber en høj grad af følelsesmæssig involvering eller voyeurisme hos mange, som går ind og liker mindesiderne for at udtrykke sympati med de efterladte,« siger Lisbeth Klastrup.

Samme pointe har Mikael Lemberg, som er it-ekspert, tidligere ansat hos Facebook og i dag direktør i softwarefirmaet Komfo.

»De falske mindesider er virkelig forargende. Det ser ud, som om der er tale om kyniske, yngre, selvbestaltede iværksættere, der ser stort på spamlovgivning, markedsføringsregler og datasikkerhed. De har fundet ud af, at der ligger en ret indbringende forretningsmodel i det her. De samarbejder, administrerer tilsammen hundredvis af sider og linker til hinandens sider, for det hele handler om jagten på likes, reklamepenge og fortjeneste,« siger Mikael Lemberg.

It-eksperterne forklarer, at de falske mindesider typisk hedder ”R.I.P.” (Rest In Peace) efterfulgt af den afdøde persons navn, og de oprettes anonymt og forbløffende hurtigt, efter at dødsfaldet er omtalt i medierne. Siderne får ofte hurtigt tusindvis af likes og stribevis af medfølende kommentarer fra mennesker, der i god tro udtrykker deres sorg.

Sjove videoer

»I begyndelsen opfordrer administratoren folk til at skrive en besked til den afdøde person eller dele et minde. Men som tiden går, får opslagene fra RIP-siden en anden karakter. De mennesker, der oprindeligt likede R.I.P.-siden, modtager nu også opfordringer til at like andre R.I.P.-sider, sorg- og sygdomssites, fansider for nulevende personer, som alle administreres af bagmændene.

Senere kommer der typisk opfordringer til at like sider, som poster sjove videoer, fotos eller jokes, eller links til kommercielle sider med konkurrencer, datingsider, rejsearrangører etc.,« forklarer Mikael Lemberg.

Lisbeth Klastrup efterlyser, at Facebook indfører klare regler på området.

»Man bør ikke kunne skjule sin identitet som administrator for en R.I.P.-side. Der burde være krav om, at folk som minimum står frem med navn og egen tilgængelig profil. Det vil give de efterladte mulighed for at komme i kontakt med personen eller melde vedkommende til Facebook,« siger hun.

Kommercielle link

Hos Facebook beklager pr-repræsentant Jan Fredriksson den krænkelse, som familier og andre må føle, hvis de finder ud af, at der ligger kommercielle bagtanker bag mindesiderne. Jyllands-Posten har sendt ham eksempler på formodede falske mindesider.

»Ja, der er ting, der indikerer, at der er tale om falske sider, bl.a. at der linkes til kommercielle sider og ting, som ikke har noget at gøre med den afdøde. Den slags er vildledende og imod Facebooks regler,« siger Jan Fredriksson.

Han oplyser, at alle kan anmelde sider, som de mener er falske, og så vil Facebook vurdere sagen og evt. lukke siden.