Journalistprøve: Test din egen paratviden
Kan du regne med moms? Hvor gyder den europæiske ål? Og hvor mange atomkraftværker er der i Europa?
Hvor mange socialdemokratiske regeringsledere er der tilsammen i Danmark, Norge, Sverige og England? Hvilket sprog skriver forfatteren Per Petterson på? Og hvilken vindretning er den mest almindelige i Danmark?
Det er nogle af de spørgsmål, som 1.041 håbefulde ansøgere lørdag skulle svare på til optagelsesprøven for at komme ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles journalistuddannelse.
Videnstesten består af 50 spørgsmål, som skal besvares på 30 minutter. Ingen ansøgere har nogensinde svaret korrekt på alle spørgsmål. Kan du gøre det?
Kan du stave og sætte komma?
Men selvom det er videnstesten, der er kendt i den brede befolkning som adgangsnøglen til journaliststudiet i Aarhus, var det ikke den eneste opgave, som de 1.041 ansøgere skulle igennem lørdag.
De skulle f.eks. også igennem en sprogtest, som blandt andet bestod af en kommatest, men ansøgerne blev også testet i retskrivning og sprogforståelse. Alle komma- og sprogprøverne skulle gennemføres på 55 minutter.
Ansøgernes skrive- og argumentationsfærdigheder blev også testet i forskellige prøver.
Optagelsesprøven, som afholdes en gang om året, indeholder altid en videnstest og en sprogtest. Men dagens andre opgaver kan være vidt forskellige og derfor sværere at forberede sig på.
Samtaler
Journalistuddannelsens kvalitetschef, Solveig Schmidt, forklarer til Jyllands-Posten, at skolen endnu ikke ved, hvordan niveauet i år er og dermed hvor mange rigtige svar, man skal have i eksempelvis videnstesten.
Men normalt skal man have omkring 25 rigtige i videntesten for overhovedet at bestå den. Og hver enkelt delprøve fra dagen, der løb fra kl. 9-15.40, skal bestås.
Den gruppe, som samlet set har klaret opgaverne bedst, vil blive direkte optaget på uddannelsen, mens en midtergruppe vil blive indkaldt til samtale, hvor der blandt andet tages udgangspunkt i et udvidet CV, som ansøgerne afleverede tilbage i marts.
Fotojournalist-ansøgere deltog også
I alt optager Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 252 personer på journalistuddannelsen om året. Halvdelen begynder om sommeren, mens halvdelen begynder om vinteren.
Ansøgerne til fotojournalistuddannelsen - som kun optager 16 personer årligt - var lørdag også igennem videnstesten og sprogtesten. Desuden skulle ansøgerne aflevere en række billeder, som vil blive bedømt.
Herefter vil de 45 bedste ansøgere blive indkaldt til endnu en prøve, hvor de skal igennem en fotografisk prøve, en skriftlig prøve samt en samtale.
Tre uddannelser
Der er tre forskellige journalistuddannelser i Danmark.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus kan man tage en professionsbachelor i journalistik på fire år inkl. halvandet års praktik. I Odense kan man på SDU tage en universitetsbachelor i journalistik på tre og et halvt år inkl. et års praktik, mens uddannelsen på RUC i Roskilde i alt tager seks år inkl. et års praktik. På RUC tager man en basisuddannelsen inden for et andet felt.
På journalistuddannelsen på SDU er der en optagelsesprøve, ligesom der er på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. På den humanistiske bacheloruddannelse med journalistik på RUC har adgangskvotienten i flere år ligget over 10.