Danmarks største krigsskib er færdigt

Torsdag fik Søværnet overdraget sit hidtil største krigsskib i skikkelse af fregatten Peter Willemoes.

Dermed besidder Danmark atter en fregat som i svundne tider. Denne nye fregat er dog anderledes, da der er tale om en såkaldt anti-air-warfare-fregat, der er designet med luftforsvar for øje.

Med overdragelsen af Peter Willemoes fra Forsvarets Materieltjeneste til Søværnet får flåden den første færdige fregat af den nye Iver Huitfeldt-klasse. I 2012 blev fregatten Iver Huitfeldt faktisk overdraget til Søværnet, men den var dengang som nu ikke helt færdig trods det, at skibet har været udsendt til at bekæmpe pirater, hvorfor Peter Willemoes i princippet er den første fregat.

"Unikt skib"

Den nye danske fregatklasse skal indeholde tre skibe, som bliver de største krigsskibe, Danmark nogensinde har rådet over. Skibene minder umiddelbart meget om de to støtteskibe af Absalon-klassen, men ifølge tidsskriftet marinehist.dk er fregatterne udstyret med fire i stedet for to motorer, hvilket giver en højere topfart end støtteskibene, ligesom der kun er tre dæk inden i fregatterne, der til gengæld er højere end de fire, der er på støtteskibene.

"Vi har haft fregatter i Søværnet før, men det her er Søværnets første anti-air-warfare-fregat, et skib der er designet til at have en luftforsvarskapacitet, så det er ret unikt. En fregat som denne her kan rigtigt mange ting. Selv om den er designet til at have fokus på luftforsvar, så kan den også alle de andre basale krigsarter, man skal kunne i en moderne flåde i dag, og den kan også sejle til Afrika og deltage i indsatsen mod pirater, hvis det er det," siger Bo Overgaard, der er næstkommanderende på Peter Willemoes, til Forsvarets hjemmeside.

Selvom skibet er færdigt må Søværnet dog vente til 2016 med at kunne indsætte fregatten i indsatser. Inden da skal besætningen på fregatten færdiguddannes, blandt andet i Tyskland og Storbritannien, ligesom skibet skal endeligt evalueres. Det er planen, at Peter Willemoes fra begyndelsen af 2016 skal indgå i Natos reaktionsstyrkeberedskab.

Ubrugelige i is

Allerede inden alle tre fregatter er færdige har de dog mødt en del kritik, idet det for få dage siden blev beskrevet, hvordan de tre store krigsskibe ikke er isforstærkede og dermed ikke kan operere i Arktis, hvor Danmark har vigtige interesser.

Dette ser chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn, dog ikke som noget problem, da Danmark med en række isforstærkede inspektionsskibe kan dække det arktiske område.

"Jeg er ikke enig i præmissen. Det er korrekt, at de fem store skibe ikke er isforstærkede, men det er der ikke ret mange fregatter, der er. En fregat er bygget til at sejle hurtigt med høj kampkraft - skibe, der er designet til at sejle i is, er typisk tunge, har kun en skrue og et isforstærket skrog. Det er to vidt forskellige ting og kan ikke kombineres," sagde kontreadmiralen forleden til Politiken. Han peger på skibene i Thetis- og Knud Rasmussen-klasserne som brugbare i Arktis.

Større enheder

Med de to støtteskibe af Absalon-klassen fra forrige årti og de nye fregatter råder Danmark over en flåde med større men færre enheder end tidligere.

De store enheder i Absalon-klassen er allerede blevet brugt i Natos antipirateri-operation ud for Somalia, ligesom Esbern Snare lige nu deltager i FN-missionen med at fjerne Syriens kemiske våben.

Der har tidligere været meldinger om, at de seneste forsvarsforlig ikke tillod, at de tre nye fregatter kunne blive fuldt udstyret med de missiler, det var meningen, de skulle have, ligesom der muligvis heller ikke var penge til at stille en besætning til den tredje fregat. Hvordan det aktuelt ser ud med disse udfordringer kunne Søværnets Operative Kommando fredag aften ikke svare Jyllands-Posten på.

Endnu en nybygning

De to andre enheder i Iver Huitfeldt-klassen - Niels Juel og Iver Huitfeldt - skal efter planen overdrages til Søværnet i august og december i år. Iver Huitfeldt er trods tidligere udsendelse tilbage hos Forsvarets Materieltjeneste for at blive endeligt udstyret.

For få uger siden satte Søværnet gang i endnu en nybygning, idet de to inspektionsskibe af Knud Rasmussen-klassen skal have et søsterskib. Det forventes færdigt i 2017 og skal primært bruges i Arktis.

Med de nye fregatter råder Danmark - hvis besætning og missiler kan skaffes - over tre fregatter og to støtteskibe, mens man i Nordatlanten og det arktiske område altså råder over fire store inspektionsskibe af Thetis-klassen og fra 2017 også over tre skibe af Knud Rasmussen-klassen. Dertil kommer en række mindre enheder.