Lærere siger op efter skolereform
Det er bl.a. de ændrede regler for arbejdstid, der har fået de danske lærere til at søge væk fra faget.
Flere danske folkeskolelærere har valgt at sige deres job op eller kigge på mulighederne for at gå på pension, efter at de har fået udsigt til ændrede arbejdstidsregler og flere timer på skolerne. Det viser en rundringning, som Berlingske Nyhedsbureau har foretaget til flere lærerkredse.
Det er især forårets lockout, der i mange af tilfældene er grunden til lærernes ønske om at skifte branche eller trække sig tilbage.
"Først og fremmest føler man sig meget trådt på med lockouten og lovgivningen. Sikkert meget mere end selve folkeskolereformen. Jeg havde håbet, at tiden læger nogle sår, men det virker det ikke til," siger Flemming Ernst, der er formand for Hvidovre Lærerforening.
En kedelig udvikling
Ifølge Berlingske Nyhedsbureau melder flere lærerkredse om, at der er en stigende lyst blandt lærerne til at undersøge mulighederne for at gå på pension før tid.
"Der er i hvert fald 30 til 40 pct. flere henvendelser fra folk, der vil have set på deres pension, end sidste år," siger Kenneth Nielsen, der er formand for Esbjerg Lærerforening.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder det for en kedelig udvikling og siger, at "lærerne ikke føler, at de kan arbejde kvalificeret under de nye forhold."
Stadig mange bekymringer
Selv om lærerkredsene ikke har eksakte tal for, hvor mange lærere der har sagt op på grund af de ændrede forhold, og selv om antallet af lærere, der vælger at søge væk, er relativt lavt, er lærerne tilsyneladende stadig meget berørt af lockouten.
"Nogle er stadig meget berørt af det, de føler, er en mistillidsdagsorden," siger Regitze Flannov fra Fjordkredsen i Frederikssund til BNB.
Lærernes kredsformænd er desuden bekymrede for, hvorvidt flere vælger at sige op eller gå på pension, når skolereformen træder i kraft i 2014.
Aftaler er på plads
Lærerne i København og Aarhus har allerede forhandlet en lokal aftale på plads for deres arbejdstid til næste skoleår - vel at mærke uden om arbejdstidsloven. I København betyder det f.eks., at lærerne skal arbejde på skolen i 37 timer om ugen, 40 uger om året.
Anders Bondo Christensen håber nu, at flere kommuner vil opnå enighed på samme måde som i København og Aarhus.
"KL har anbefalet, at kommunerne ikke indgår aftaler med lokale lærerkredse, men vi kan nu konstatere, at landets to største kommuner alligevel har indgået en form for aftale. Det bekræfter, at KL's skrivebordsteorier ikke kan bruges af dem, der skal få hverdagen til at hænge sammen på landets folkeskoler," siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.
En undersøgelse fra DR, som blev foretaget efter forårets lærerlockout og det efterfølgende regeringsindgreb, viste, at knap halvdelen af de danske lærere overvejede at droppe lærerfaget.