Nej til at passe familiens ældre

Et stort flertal af danskere afviser, at de pårørende i fremtiden skal passe familiens ældre mere, end det sker i dag.

Dermed afviser de det fremtidsperspektiv, som sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen, for en uge siden rullede ud i Jyllands-Posten, da han sagde, at danskerne i fremtiden skulle passe deres ældre familiemedlemmer, som havde brug for hjælp, i langt højere grad, end det sker i dag.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen ville det være nødvendigt, fordi der over det næste tiår vil komme 30 pct. flere ældre over 80 år, hvoraf en del ikke vil kunne klare sig selv. Og da en gennemsnitlig 80-årig koster samfundet 104.000 kr. om året i social- og sundhedsudgifter, ville det samfundsøkonomisk ikke kunne hænge sammen, når politikerne bebuder nulvækst eller meget lav vækst i de offentlige udgifter, vurderede Kjeld Møller Petersen.

Men danskerne er ikke meget for at skulle passe deres ældre pårørende, der har brug for hjælp, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten.

I alt 71 pct. af danskerne siger nej til, at de pårørende bør passe de ældre mere, end de gør det i dag, mens kun 22 pct. siger ja. Resten svarer ved ikke. Mens kun 18 pct. af kvinderne mener, at de pårørende bør passe de ældre, gælder det for 26 pct. af mændene.

Samtidig viser målingen, at de unge er den aldersgruppe, der mener, at de ældre skal passes mere af de pårørende. Det synspunkt bliver mindre og mindre udpræget i de ældre aldersgrupper.

Logisk nej

Danskernes nej til at passe de ældre familiemedlemmer er ganske logisk, siger samfundsforsker, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug, som i mange år har forsket i danskernes holdning til velfærdssamfundet, blandt andet på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

»Når folk svarer, som de gør, skyldes det, at de opfatter ældreplejen som en ydelse, de har betalt for over deres skattebillet. Danskerne accepterer i vid udstrækning det relativt høje skattetryk, vi har her i landet, og en af de klare årsager til det er, at de synes, at de får noget for pengene – blandt andet i form af, at det offentlige tager sig af både deres børn og deres forældre, hvis der er behov for det,« siger Niels Ploug.

Han giver Kjeld Møller Petersen ret i, at det voksende antal ældre bliver en udfordring for samfundet.

»Det er rigtigt nok, at hvis man vil begrænse væksten i den offentlige sektor, så kan velfærdssamfundet komme under økonomisk pres. Men serviceydelser som plejen af de ældre vil være meget afgørende for befolkningens opbakning til velfærdsstaten. Det vil politikerne være nødt til at forholde sig til,« siger Niels Ploug.

Pårørende mere i spil

Den opfattelse deles af cheføkonom i Kommunernes Landsforening, Jan Olsen:

»Undersøgelsen her bekræfter, at ældreomsorg er og fortsat vil være et centralt gode i vores velfærdssamfund. Det vil være højt prioriteret, både politisk og blandt borgerne. Men indholdet i og omfanget af denne ældreomsorg vil skifte karakter, både i takt med at de ældres sundhedstilstand og de fysiske rammer ændrer sig Men der vil sandsynligvis samtidig også ske en udvikling i holdninger til, hvad de pårørende kan og vil tage sig af,« siger Jan Olsen