*

Indland 15.09.2013 kl. 23:45

Fremtidens ældrepleje: Pas selv jeres gamle forældre

Politikerne bør op til kommunalvalget forberede danskerne på, at de i langt højere grad selv skal passe deres gamle forældre, siger en sundhedsøkonom.

Jørgen Mortensen på 72 år flytted for snart to år siden på plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens. Blodpropper og hjerneblødninger har bundet ham til en kørestol. Hans kone traf for et år siden et valg om, at hun ikke ville kunne passe ham og flyttede til Silkeborg. Jørgen Mortensen siger, at det kan han godt forstå. Foto: Jan Dagø

Presset på samfundsøkonomien på grund af et voksende antal ældre med behov for hjælp vil betyde, at voksne børn i langt højere grad må tage sig af deres gamle forældre. Og hvis de ikke selv kan, må de betale private plejere for at gøre det.

Pårørende må tage ansvar

Så skarpt trækker professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, perspektiverne for fremtidens pleje af ældre op:

»Samfundsøkonomien vil i det kommende tiår ikke være i stand til at finansiere hjælpen til et voksende antal plejekrævende ældre. De pårørende kan lige så godt indse, at de bliver nødt til at tage ansvar for pasningen af deres gamle forældre. Og er børnene flyttet til København, mens de gamle forældre stadig bor på familiens hjemegn i provinsen, må københavnerne betale privatplejen i provinsen for at gøre det.«

Om 10 år vil der være 30 pct. flere ældre over 80 år end i dag. En aktuel opgørelse over samfundsudgifter til forskellige aldersgrupper viser, at en gennemsnitlig 50-årig dansker koster samfundet 30.000 kr. i udgifter til sundhed og sociale forhold, mens en 80-årig koster 104.000 kr.

Tidligere formand for kommunaldirektørerne, adjungeret professor ved CBS, Jens Christian Birch, er enig med Kjeld Møller Pedersen.

»De pårørende bliver nødt til at påtage sig et større ansvar over for deres gamle forældre i stedet for at sige, at det må de klare oppe på kommunen eller henne på plejehjemmet. Det er en rigtig dagsorden at sætte,« siger Jens Christian Birch.

Brug for nye løsninger

Formanden for landets socialchefer, Ole Pass fra Rødovre Kommune, siger:

»Det er rigtigt, at både økonomien og befolkningsudviklingen kræver nye løsninger. En af løsningerne kan være, at de pårørende skal yde noget mere. Men også forebyggelse, effektiviseringer, ny medicin og frivilligt arbejde kan være med til at løse udfordringen.«

Formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), mener, at pleje og omsorg fortsat skal være en samfundsopgave.

Er du parat til at passe dine forældre, når de bliver gamle og har behov for hjælp?

Deltag i debatten herunder:

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

”Jeg har kæmpet med Air Berlin i halvandet år”

Familien Løfstrøm Sørensen fra Roskilde strandede i Düsseldorf. De kendte ikke reglerne for kompensation - gør du?

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Hvad skete der i de tre sekunder inden Alonso kørte galt?

Mens FIA prøver at finde svaret på Fernando Alonsos blackout, er han i fuld gang med at foreberede sig til Grand Prixet i Malaysia.

Ny kæmpebøde til berygtet hjemmeside

Det Sorte Register skal af med knap 800.000 kr. i sag fra Jammerbugt. FTF kræver politisk handling.

Økonom: Grækenland er ved at falde fra hinanden

Politikerne bør se på den tomme statskasse og tænke over, hvordan de får den fyldt op igen, mener cheføkonom.

Mand bosat i Norge efterlyst i 33 år gammel terrorsag fra Paris

"Jeg har aldrig været i Paris. Jeg har aldrig dræbt nogen," siger terrormistænkt fra Norge.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce