Indvandrere ligner deres danske nabo

Far henter børn, mens mor går til fitness. De to deles – nogenlunde – om madpakker og vasketøj, og de er stort set lige gode om at bruge pengene. Frem for alt er parret optaget af at skaffe deres børn en god fremtid.

»Med andre ord ligner indvandrerfamilierne mere og mere de danske, og det er faktisk gået hurtigere med integrationen, end man kunne regne med,« opsummerer forskningschef Torben Tranæs konklusionerne i Rockwool Fondens store undersøgelse af 1.-generationsindvandrere.

Som en slags tommelfingerregel forventes det, at det tager tre generationer for indvandrere at integrere sig til et niveau, hvor de på lange strækninger – f.eks. arbejde, familiestruktur, fritidsinteresser og forbrug – ligner deres nye landsmænd.

»Men i Danmark er vi faktisk allerede tæt på for 2. generation, som skiller sig væsentligt ud i forhold til deres forældre, altså 1.-generationsindvandrerne,« siger Torben Tranæs og hæfter sig ved, at yngre 2.-generationsindvandrere i arbejde i snit kun tjener 11 pct. mindre end jævnaldrende danskere.

Færre børn

»Ved at gå ind i familierne kan man også se, at de indretter sig mere og mere dansk. De uddanner sig og venter ofte med at få børn, til de er færdige. De får færre børn end deres forældre, og de er stærkt optaget af at passe ind i det danske samfund,« siger forskningschefen.

Han har ikke fundet sammenlignelige undersøgelser om integrationstempoet i andre lande.

»Men der er ingen tvivl om, at 2.-generationsindvandrerne har foretaget et kvantespring, og det er virkelig lykkedes dem at bryde deres sociale arv,« siger Torben Tranæs.

Hjælper med lektier

På det meget konkrete plan genkender Birgitte Romme Larsen, ph.d. og antropolog, statistikkerne ude i de familier, som hun har besøgt som en selvstændig del af undersøgelsen.

»Både hos det pakistanske lægepar i parcelhuset og den arbejdsløse familie i Mjølnerparken prioriterer de benhårdt for at sikre sig, at deres børn får en god fremtid. I modsætning til deres egen opvækst er de meget optaget af at skabe rammerne om børnenes skolegang, hjælpe dem med lektierne og sørge for, at de passer sengetiden, så det hele ikke går op i familiebesøg og fjernsyn,« siger hun og peger på, at de radikale forandringer har en grundlæggende årsag:

»Deres forældre i 1. generation af indvandrerne var også klart fokuseret på, at deres børn skulle have en uddannelse og klare sig godt. Men det skete ikke mindst for at hente anerkendelse i deres egen etniske gruppe – enten her i landet eller i hjemlandet. Sådan tænker deres børn ikke. De har stærke drømme for deres børn, men målet er at blive en del af det danske samfund. Ikke at høste status hos slægten,« siger Birgitte Romme Larsen.

Social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) glæder sig over, at undersøgelsen tegner et andet billede af indvandrerfamilier.

»I medierne og i den politiske debat bliver der ofte fokuseret på bål og brand, kriminalitet, sociale problemer osv., når det handler om integration. Men vi skal huske på, at danskere og indvandreres hverdagsliv på mange måder ligner hinanden, og at rigtig mange indvandrere og efterkommere klarer sig fint i det danske samfund. Den fortælling er vigtig, og den vil jeg være med til at fremme,« hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Skal gifte sig dansk

Til gengæld er den politiske modtagelse hos både Venstre og DF mere forbeholden.

Integrationsordfører Inger Støjberg (V) anerkender, at der er fremskridt hos en gruppe indvandrerfamilier, men hun understreger, at »det stadig halter mange steder«.

»Alt for mange indvandrerkvinder står uden for arbejdsmarkedet, ligesom for mange indvandrere ikke får nogen uddannelse. Jeg frygter, at det vil sætte sig i de kommende generationer, så det ikke er rosenrødt det hele,« siger hun.

Martin Henriksen, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, glæder sig over fremskridtene i analysen, men mener, at den ikke er fyldestgørende:

»Det er først rigtigt integration, når indvandrere holder op med at gifte sig med folk fra deres oprindelsesland. Før jubler jeg ikke.«