Asylansøgere vender ryggen til ny asylpolitik

Da S, R og SF fik magten for to år siden, lovede de i regeringsgrundlaget »en mere human tilgang i asylpolitikken« og skrev bl.a.: »Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. På den måde bygges afviste asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer«.

Ændringen trådte i kraft for tre måneder siden, den 2. maj, og man må nu bo og arbejde uden for centrene, hvis man har opholdt sig mindst et halvt år i Danmark og lover at samarbejde med myndighederne. Ud af 6.000 indkvarterede asylansøgere har omkring 3.000 personer været her i over et halvt år.

Men kun 41 personer har søgt om at måtte at arbejde uden for centrene, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen. I alle tilfælde har de fundet ufaglærte job som bl.a. opvasker, rengøringsmedarbejder og vareopfylder.

14 ansøgninger er blevet behandlet, og kun 3 har fået tilladelse til at tage jobbet. Afslagene skyldes bl.a., at der var tale om job, der lå langt under det danske lønniveau, eller at ansøgeren havde forladt Danmark i mellemtiden.

Thorkild Poulsen, der er chef for Brovst Asylcenter, har hele tiden været skeptisk over for jobordningen.

»Jeg har aldrig rigtigt troet på den ordning. Når man kigger på deres kvalifikationer, er der f.eks. mange, der ikke kan det latinske alfabet,« siger han.

Når det gælder den anden del af asylordningen – muligheden for at bo uden for centrene – er modtagelsen mere blandet. Udlændingestyrelsens seneste, centrale tal er fra den 10. juli, da ordningen var to måneder gammel. Dengang havde ingen søgt om udflytning. Lokalt meddeler Brovst nu, at 50-60 familier ud af små 900 personer har søgt om at flytte ud. I Røde Kors Center Jelling er det til gengæld kun 2 familier ud af 700 personer.

I Hanstholm Asylcenter har 5-6 personer ud af 480 søgt om at flytte ud. Når tallet ikke er større, skyldes det ifølge centerchef Lars Andersen bl.a., at der er gode faciliteter med f.eks. computer og tv på værelserne. Men det skyldes også, at mange afviste ikke ønsker at samarbejde, da det betyder, at de skal medvirke til deres egen hjemsendelse. Og de vil ikke tilbage.

»De er bange for, at Taliban kommer og beder om en af familiens sønner, eller at de skal til Somalia, hvor det er svært at finde mad. Følelsesmæssigt kan jeg godt forstå dem,« siger han.

Foreningen Asylret er imod samarbejdskravet, fortæller talsmand Said Parvin:

»De danske myndigheder presser asylansøgerne til at vælge mellem pest og kolera. Hvis de ikke skriver under, skal de leve under elendige vilkår. Men hvis de skriver under, skal de frivilligt sendes ud.«