*

Indland 19.06.2013 kl. 16:00

200 kr. for at se Eremitageslottet: "Det skal ikke være en gylden forretning"

Hvorfor skal det koste 200 kr. at få lov til at komme ind på Eremitageslottet?

Fra 1. juli kan offentligheden få adgang til Eremitageslottet. Foto: Roberto Fortuna.

Da kronprinsparret lod offentligheden se deres nyrenoverede hjem, Frederik VIII's Palæ, kostede det 40 kr. at få et kig ind i de kongelige gemakker.

Men hvis man vil have adgang til Eremitageslottet, som netop har gennemgået tre års restaurering, skal man slippe 200 kr.

Til gengæld bliver man fulgt rundt af en professionel guide.

479.624 så kronprinsparrets hjem

Skal følges af en person

Jyllands-Posten har spurgt slotschef i Styrelsen for slotte og kulturejendomme, Louise Rue Moos, hvorfor det skal koste 200 kr. at få adgang til slottet, der ligger i Dyrehaven nord for København.

"For at vi får dækket vores omkostninger, kommer prisen derop. Dels fordi der er mange personaleomkostninger i forbindelse med åbningen, gæsterne skal nemlig hele tiden følges af en person, og så er det sikring af slottet, inden gæsterne kommer, med gulvtæpper og afspærringer, og efterfølgende reparationer af eventuelle skader. Og så er der formidlingsdelen. Man får en lille bog med, der fortæller historien om slottet og restaureringen."

Kom indenfor på kongehusets jagtslot

Får beskyttelsessutter på

Louise Rue Moos understreger, at publikum ikke er med til at dække omkostningerne ved restaureringen, som er betalt af donationer.

"Men det er klart, at gæsterne vil være med til at dække, hvad der måtte komme af skader ved fremvisningen. Vi kan kun lægge tæpper på de særligt udsatte steder, og så får gæsterne også beskyttelsessutter på."

Fra den 1. juli og indtil efterårsferien vil slottet være åbent for offentligheden, som kun kan få adgang i grupper af 20.

CNN vild med kronprins Frederik

Yderst delikat og sårbart

"Det er et yderst delikat og yderst sårbart interiør, som er i slottet. Alting er håndmalet og alting er unikt. Marmormalingen, den der bare skal ligne marmor, skal alle folk hen og røre ved, og når mange gør det, skal man renovere det nogle steder," forklarer Louise Rue Moos.

Modsat Frederik VIII's Palæ, som knap en halv mio. mennesker så, kan Eremitageslottet blot klare i alt 120 mennesker om dagen, dermed skal færre dække omkostningerne.

Se hvor meget kronprinsen arbejder

Ikke en gylden forretning

"Der er ikke nogen af os, der er ude på, at dette skal være en gylden forretning, som vi skal tjene mange penge på, men det er rigtig dyrt at åbne sådan noget op."

Hvorfor gør I det så?

"Fordi der er meget stor interesse for det, og vi har heldigvis et kongehus, som ønsker at gøre det tilgængeligt, og det er helt unikt."

650 har købt billet

Tirsdag åbnede Styrelsen for slotte og kulturejendomme for billetsalget til omvisningerne, og allerede inden for de første 24 timer har 650 personer købt billet til slottet.

Der er omkring 7.000 almindelige billetter til salg i alt.

Debattør: Kronprinspar er umodent

Dertil kommer en lang række særomvisninger.

Eremitageslottet stod færdigt i 1736 og fik sit navn fra den taffelmaskine, som snedkermester Johan Jeremias Reusse opsatte på slottet. Den gjorde det muligt at spise "en eremitage," altså uden tjeneres tilstedeværelse.

I dag bruges slottet bl.a. til kongejagter og i forbindelse med den årlige hubertusjagt.

Er 200 kroner en rimelig pris for en rundvisning i Eremitageslottet?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Postnummeret afgør, om unge kriminelle slipper for fængsel

En kriminel under 18 år bliver i mange jyske kommuner idømt en såkaldt ungdomssanktion, mens unge på Sjælland næsten altid får fængselsstraf.
forsiden lige nu

Postnummeret afgør, om unge kriminelle slipper for fængsel

En kriminel under 18 år bliver i mange jyske kommuner idømt en såkaldt ungdomssanktion, mens unge på Sjælland næsten altid får fængselsstraf.

Nu kan du betale med MobilePay i netbutikker

MobilePay på nettet koster butikkerne et ekstra gebyr, mens forbrugerne som udgangspunkt får servicen gratis.

Bankansatte: Nordea er ikke længere en bank

Finansforbundet mener, at Nordea efterhånden mere opfører sig som en kapitalfond end en bank.

Amerikanske meteorologer hånes efter Juno-fejl

Juno undgik New York og New Jersey, men meteorologerne undgår ikke kritik dagen derpå.

Dansk Byggeris formand trækker sig efter kartelsag

Tømrermester Martin Skou Heidemann var på orlov fra formandsposten i Dansk Byggeri - nu stopper han helt.

Nye fotovogne viser ingen nåde

Færdselspolitiet håber en fejlprocent på "nul", når 75 nye fotovogne med moderne udstyr er på gaden fra 1. februar.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce