*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 22. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 09.02.2013 kl. 15:39
"Vi er kede af de menneskelige og materielle ødelæggelser, der har været. Især fordi det danske samfunds tryghed ligger os meget på sinde, siger Imran Shah til DR. Arkivfoto: Niels Hougaard

Islamisk trossamfund fortryder omstridt rundrejse

Organisationen erkender at have været medvirkende årsag til, at situationen eskalerede under Muhammed-krisen.

Det var forkert, da en delegation af muslimer tilknyttet Islamisk Trossamfund under Muhammed-krisen i 2006 tog til Libanon og Egypten med en mappe fyldt med fornærmende billeder af profeten.

Det siger talsmand for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, til DR's P1 Morgen.

- Hvis vi havde kunnet forudsige, at der ville ske menneskelige og materielle ødelæggelser, så havde vi aldrig nogensinde taget den tur rundt i Mellemøsten, siger Imran Shah til P1 Morgen.

Erkendelsen kommer i dagene efter drabsforsøget på Lars Hedegaard. En handling, som Islamisk Trossamfund hurtigt var ude og fordømme ved at understrege islamkritikerens ret til at ytre sig.

Islamisk Trossamfund ville i dag have grebet tingene anderledes an i forbindelse med Muhammed-krisen, og man erkender at have været en medvirkende årsag til, at situationen eskalerede under Muhammed-krisen.

Danske varer boykottet

- Vi har sikkert været en faktor, der har været med i det. Ellers ville jeg jo ikke sige, at vi er kede af de menneskelige og materielle ødelæggelser, der har været. Især fordi det danske samfunds tryghed ligger os meget på sinde, siger Imran Shah til DR.

Da Muhammed-krisen var på sit højeste, rejste en delegation af muslimer med imam og talsmand for Islamisk Trossamfund, Ahmed Abu Laban, i spidsen til Mellemøsten for at gøre opmærksom på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Flere lande i Mellemøsten valgte derefter at boykotte danske varer, hvilket kunne mærkes hos flere store fødevareeksportører i Danmark, blandt andet Arla.

Efterfølgende gik Islamisk Trossamfund ud og understregede, at det aldrig var meningen, at delegationens kampagne i Mellemøsten havde til formål at fremkalde en boykot af dansk eksport.

LÆS OGSÅ Fogh forbløffet over muslimers rundrejse

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

En ny type boligjægere vælger at leje

Efterspørgslen på dyre lejeboliger er mere end femdoblet siden 2011, viser nye tal fra BoligPortal.dk. Men hvorfor?

Engell: Mette F. må hyre en god departementschef

Justitsministeriet skal igen have respekt med en ny departementschef, mener politisk kommentator Hans Engell.

Ebola-procedure blev fulgt til punkt og prikke

SAS' pressechef roser både passagerer og personale efter håndteringen af ebola-mistanke i Kastrup.

Amerikansk snestorm kan medføre oversvømmelser

Myndighederne advarer mod konsekvenserne af den enorme mængde sne efter snestormen, der allerede har kostet 13 mennesker livet.

Undgå de moralske tømmermænd efter firmajulefrokosten

Det kan få konsekvenser, hvis du ikke kender spillereglerne. Få råd fra en takt og tone-ekspert.

Jerusalems borgmester gyder olie på vandene

Både palæstinensiske og israelske borgere i Jerusalem oplever en bølge af hadmotiverede forbrydelser.
Annonce
Annonce
Indland
Søg i vejviseren
Annonce