Officerer efterlyser plan for Irak

Det danske forsvar har i tre år forsømt at lave en overordnet strategi og formulere et klart mål for indsatsen i det sydlige Irak, som følgelig har været præget af tilfældige prioriteringer og hovsaløsninger.

Konsekvensen er, at det i dag er uhyre vanskeligt at beslutte, hvornår soldaterne i det danske ansvarsområde kan overdrage ansvaret til irakerne og trække sig tilbage med god samvittighed.

Den hårde kritik kommer fra en række danske officerer, som har personlige erfaringer med genopbygning i det borgerkrigstruede land f.eks. Lars Skaderis, kaptajn af reserven, som har været ansvarlig for projekter for 600 mio. kr. i fire provinser.

Forsvarets siksakkurs

»Vi har aldrig haft en samlet plan for, hvad vi vil opnå i Irak, og kendsgerningen er, at vi heller ikke har et samlet billede af, hvad vi har foretaget os i tre år. Forsvaret har ført en siksakkurs,« siger Lars Skaderis, som understreger, at han støtter missionen i Irak, men savner en langt større effektivitet.

Kritikerne peger på, at ikke blot forsvarets ledelse, men også Udenrigsministeriets eksperter har svigtet fatalt. De har - i modsætning til de officerer, som står ude i skudlinjen - den akademiske baggrund, som er nødvendig for at lave en egentlig strategi for genopbygningen, men de leverer ikke varen:

Velmenende artillerister

»Så risikerer man, at ansvaret i stedet havner hos velmenende artillerister, som bliver ansvarlige for at genopbygge store lokalsamfund og skabe forudsætningerne for, at vi kan komme ud af Irak uden at efterlade et ragnarok. Men de bliver ikke udstyret med doktriner for, hvordan de skal løse opgaven,« siger Ferdinand Kjærulff, som har været udsendt som kaptajn i Irak og med baggrund i en bachelor i statskundskab udvikler nye modeller, som skal forbedre soldaters uddannelse i genopbygning.

Forsvarsminister Søren Gade (V) ønsker ikke at kommentere officerernes kritik.