Amtshospital har ignoreret hård kritik

Amtshospitalet i Vordingborg har i to år nærmest ignoreret hård kritik fra det særlige §71-udvalg i Folketinget, der fører tilsyn med forholdene på psykiatriske hospitaler.

Tilsynet betegnede det i 1998 som »særdeles kritisabelt«, at patienterne på en del af hospitalet i markant større grad blev behandlet med elektrochok end patienter på hospitalets anden del. Og at alene »forskellige behandlingstraditioner« var årsag til, at folk blev behandlet så forskelligt.

Storstrøms Amt meddelte allerede i juni 1998 - for to år siden - at man var »meget opmærksom« på problemet og lovede, at man i efteråret 1998 ville gennemføre en såkaldt "medical audit", en nøje gennemgang af konkrete behandlingsforløb, med henblik på at »opnå fælles og ensartet målsætning og standarder for behandlingen på hele hospitalet.«

I dag - to år senere - er intet sket.

Stadig stor forskel

Den såkaldte "medical audit" er ikke gennemført, og der er fortsat stor forskel på brugen af elektrochok på henholdsvis nord- og sydhospitalet.

»Vi har lægemangel - og lægerne skal helst bruge deres tid sammen med patienterne,« siger sygehusdirektør Jørgen Overgaard. Han siger dog, at arbejdet med at lave den såkaldte "medical audit" nu er i gang, uden at han ved, hvornår arbejdet er færdigt.

Jørgen Overgaard afslører samtidig, at han - trods den hårde kritik i 1998 - ikke har nogen som helst fornemmelse af, hvorvidt elektrochok stadig bruges mere på Nordhospitalet.

»Forskellen er stort set udlignet,« siger han først. Men medgiver - da Jyllands-Posten beder ham udlevere nye tal - at forskellen fortsat er markant. I løbet af årets første fire måneder blev der givet 89 behandlinger med elektrochok på nord - på syd var tallet blot tre.

I 1997 blev der på Nord givet elektrochok 501 gange, mens tallet for Syd var 59. Alt tyder således på, at den samlede brug af elektrochok falder, men at der stadig er stor forskel på de to dele af hospitalet.

Uenighed om effekt

Amtshospitalet i Vordingborg udarbejdede i 1998 en redegørelse om problematikken til Storstrøms Amt, hvori man erkendte, at der på Nordhospitalet var en »større tradition for biologisk behandling,« hvilket blev forklaret med, at lægerne her »er tilknyttet den behandlingstradition,« som udgår fra Rigshospitalets psykiatriske afdelinger.

Her er netop professor Tom Bolwig kendt som en stor tilhænger af elektrochok.

I flere andre lande anser man elektrochok for at være en håbløs gammeldags behandlingsform, i Danmark regnes den for at være "effektiv med få bivirkninger" og den bruges flittigt, meget mere end i en række andre lande. Tilhængere af elektrochok siger, at den er stort set uden bivirkninger, men det er kendt, at elektrochok kan frarøve patienter deres korttidshukommelse.

Trods løftet fra Storstrøms Amt i 1998 om, at man var »meget opmærksom på problemet,« viser det sig i dag, at en af de overlæger, der hyppigst bruger elektrochok - overlæge Ole Andreasen fra hospitalets afdeling 34 - ikke engang selv ved, at han bruger den form for behandling i langt flere tilfælde mere end andre læger på hospitalet.

»Jeg havde da hørt noget snak om det. Men jeg har aldrig fået tallene,« siger overlæge Ole Andreasen:

»Jeg bruger kun elektrostimulation i de tilfælde, hvor det - efter alle lærebøger - er det rigtige valg for den enkelte patient, for eksempel i forbindelse med visse depressioner,« siger Ole Andreasen.

På spørgsmålet om, hvorfor han anvender metoden betydeligt oftere end andre læger, svarer han:

»Det undrer også mig. Det vil jeg nu prøve at undersøge nærmere.«

Traditionen for biologisk behandling på Nordhospitalet - altså behandling med medicin og elektrochok frem for samtaleterapi - har været udbredt i årevis, og flere især sygeplejersker har forladt hospitalet i vrede og frustration over behandlingen af patienterne. En af dem er Karin Thuesen, der sagde op i 1998.

»Det værste er jo, at patienterne intet aner og intet får at vide - hvis en patient får elektrochok, må vedkommende jo tro, at det efter en grundig og saglig vurdering har vist sig at være den rigtigste behandling. Patienten aner jo ikke, at det er fuldkommen tilfældigt og styret af, at vedkommende tilfældigvis valgte at bo i Næstved frem for Nykøbing Falster,« siger Karin Thuesen.

Han siger, at nøjagtigt samme tilfældigheder gør sig gældende med den medicinske behandling:

»Du kan give mig bind for øjnene og så sætte mig foran et medicinskab et tilfældigt sted på hospitalet: Hvis der er proppet på alle hylder, så er jeg et sted på Nord. Er der kun den nødvendige medicin i fornuftige mængder, så er jeg på Syd,« siger Karin Thuesen.

pierre.collignon@jp.dk

simon.andersen@jp.dk