Fortsæt til indhold
Indland

Nu ved Lise Bertelsen, hvad hun skal tage ansvar for

Lise Bertelsen har fået fem ordførerskaber for Konservative.

Hun er ny på tinge, men hun får alligevel ansvar.

Tirsdag har Konservative offentliggjort ordførerskaberne, og her fremgår det, at Lise Bertelsen får fem af slagsen.

Hun skal udlægge partiets politik, når det handler om forskning, kommunal, psykiatri, uddannelse og undervisning. Det fremgår i en pressemeddelelse fra partiet.

Lise Bertelsen blev for første gang nogensinde valgt til Folketinget ved valget i november, hvor hun opnåede 1.984 personlige stemmer.

Hun er også valgt for partiet i Viborg Byråd, men kalenderudfordringer kan være med til at afgøre, hvilken rolle hun fremover skal spille i byrådet.

Lise Bertelsen står nemlig over for det problem, at der hver tirsdag både afholdes møder i Folketingssalen og i de to udvalg, ældre- og aktivitetsudvalget samt beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, som hun begge er en del af som næstformand.

Derfor er der nu sat en proces i gang, hvor det skal afklares, om udvalgsmøderne i Viborg kan flyttes til en anden ugedag.

JP Viborg arbejder på en kommentar fra Lise Bertelsen.