Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Her er de nye regler for fiskekvoter

Partier vil sikre, at reglerne for fiskekvoter bliver overholdt - blandt andet ved at etablere et rejsehold.

/ritzau/

Strammere regler, en styrket kontrol, og skærpede sanktioner.

Det er tre af hovedpunkterne i en aftale omkring fiskekvoter, som alle Folketingets partier er blevet enige om.

Her kan du læse mere om, hvad aftalen går ud på:

  • Der indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab. Den skal gøre det umuligt at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.
  • Hidtil har alene det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab.
  • Reglerne for, hvem der kan få en såkaldt A-status og blive erhvervsfiskere, bliver strammes.
  • For at opnå den såkaldte A-status skal en fisker ifølge de nye regler som udgangspunkt have tjent ”hovedandelen” af sin indkomst på havet.
  • Hidtil har der stået i reglerne, at 60 procent af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de forudgående 12 måneder skal komme fra erhvervsfiskeri.
  • Alle kvoteejere, der har økonomiske engagementer i virksomheder eller hos personer, som også er kvoteejere, får pligt til at oplyse det, så det tæller med i det samlede kvoteregnskab.
  • Der indføres kvotekoncentrationslofter for selskaber og arter, der endnu ikke har lofter.
  • Dispensationer givet til såvel personer som fartøjer opsiges.
  • Et rejsehold skal etableres hos Fiskerikontrollen. Det skal bestå af specialister, der skal føre kontrol med at reglerne bliver overholdt.
  • Der indføres skrappere sanktioner for overtrædelse af kvotekoncentrationslofterne.

Kilder: Landbrugsstyrelsen og Fiskeriministeriet.