Test: Seks små anlæg - store glæder

Den, der tror, at man ikke kan få god lyd ud af et mikroanlæg, har ikke hørt godt nok efter. For den, der vil fylde stuen med noget andet end store hi-fi-komponenter, er det nærliggende at overveje et mikroanlæg. Det ser godt ud, eliminerer kabelrod, og alle funktioner styres fra en og samme fjernbetjening.

Mange tror, at minianlæg ikke kan give god lyd. De tager skammelig fejl. For mens udfordringerne er mange, når man skal lave et lille og billigt anlæg, er meget gjort ved at styre uden om de blinkende bokse, der ligner Las Vegas i miniature.

Muligheder og begrænsninger

Begrænsningerne i minianlæg er først og fremmest bas og kraft. Det bedste er ofte at acceptere, at sådan er det for små anlæg. Forsøger de at være dansegulvets midtpunkt, går de som regel i knæ og er desuden alt andet end musikalske. Det er vigtigere, at en god stemmegengivelse er på plads samt evnen til at gengive akustiske instrumenter nogenlunde troværdigt. God opløsning og lav forvrængning er også vigtige stikord. Skulle anlægget samtidig besidde en relativ heftig basrespons og en god del forstærkermuskler, er det en bonus.

Denon RCD-M37 og Dali Lektor 1 - Klar og tydelig

Dette anlæg er lille og fikst og lyder slet ikke dårligt.

Hi-fi Klubben har sammensat dette anlæg bestående af Denon RCD-M37 og Dali Lektor1. Både elektronik og højttalere er små nok til at passe ind reolen, og højttalerne er forberedt med beslag, så de kan hænges på væggen. Højttalerne udstråler solid byggekvalitet med dæmpede kabinetter og højkvalitets-elementer. Elektronikken er af noget billigere kvalitet, men både denne og højttalerne støtter kabler med gode bananplugs.

Lydkvalitet

Anlægget varter op med luftig og sprød lyd, med fokus i den øvre halvdel af frekvensregisteret. Guitarer kommer godt frem, og kvindestemmer er nuancerede og klare. Violiner er forkælet med en fin overtonestruktur og breder sig godt ud i bredden.

Bastonerne kommer godt frem, de er fyldigere, end man skulle tro fra så små højttalere. Dybe er de ikke, men det kan også være en fordel, hvis anlægget skal placeres i en reol, som forstærker, men også forkludrer basgengivelsen. Det mest indlysende kompromis er begrænset dynamik. Fokus flytter sig, alt efter hvad der bliver viet størst plads i lydbilledet.

Pris:

Plus:

Minus:

SA Geyser og SA Jiffy - Tilbage til 80´erne

Anlægget fra SA ser ud som noget fra 80´erne, og det lyder også lidt sådan.

Æstetisk er cd-receiveren fra danske SA (tidligere System Audio) et pust fra 80´erne. Det er kort og godt en firkantet klods med rødt display. Det er umuligt at se, hvad der står på knapperne, med grå skrift mod mørk baggrund. Brug fjernbetjeningen! Funktionsmæssigt står det ellers ikke tilbage fra resten af feltet, den dekoder mp3 og WMA både via usb-hukommelsesstick og fra cd.

Lydkvalitet

Anlægget fra SA er kraftigere og spiller højere end det fra Denon/Dali. Basresponsen er også væsentlig saftigere. Men den er svulstig, langt fra lineær og lyder unaturlig – i hvert fald med højttalerne placeret nær væggen eller i en reol. Kabinetresonans fra højttalerne gør, at musikken aldrig helt frigives. Det høres specielt på sangstemmer, som lyder indesluttede. Det er tydeligt, at dette er relativt billige højttalere. Piano klinger ganske dunkelt, SA får det aldrig til at åbne sig helt i toppen, og lydbilledet er heller ikke så bredt.

Med højttalerne placeret på stativer længere ude fra væggen, mister bassen lidt fylde, men bliver til gengæld mere lineær. Vi foretrækker det sådan. Men der er langt igen til at gengive basinstrumenter på en troværdig måde, og det ville være løgn at sige, at anlægget brillerer.

Pris:

Plus:

Minus:

Philips MCM 906 - Musikalsk med rør

Fra Philips kommer noget så specielt som et mikroanlæg med rør. Og det er ikke bare en gimmick.

Phlips har i dette anlæg valgt at montere vakuumrør i forforstærkertrinnet. Rør forstærker ofte signalet på en jævnere måde end transistorer. Ulempen er lavere effektivitet og højere varmeudvikling.

Lydkvalitet

Der er ikke tvivl om, at det hele lyder både varmt og behageligt. Stemmerne fra sangerinder som Tori Amos, Melody Gardot og Bat for Lashers er søde som honning i et godt opløst lydbillede. En dyb manderøst lyder også fyldig uden at få højttalerne til at lyde boksagtige. Bassen går dybt, når man tager i betragtning, at den kommer fra så små højttalere og svinger godt, selv om den ikke er hurtig nok til at følge med de heftigste skift. Til trods for en smule for lidt energi helt i toppen opleves overtonerne som naturlige og harmoniske. At anslagene på pianotangenterne er lidt bløde og mangler snert tilgiver vi gladeligt, når vi får sådan en dejlig rørlyd. Det er overraskende at konstatere, at man kan få denne lyd fra et så billigt minianlæg.

Pris:

Plus:

Minus:

Harman/Kardon MAS100 - Kraftig lækkerbisken

Harman/Kardon har med MAS100 leveret et lækkert anlæg med kraftig lyd.

Anlægget fra Harman/Kardon har todelt elektronik. Cd-afspiller og alle indgange sidder i én boks, forstærkeren i en anden. Cd´erne indsættes gennem en sprække i fronten i stedet for en skuffe. Den, der ejer en pladespiller, kan desuden glæde sig over, at anlægget har indgang for det. Det, som trækker indtrykket ned, er fjernbetjeningen. For selv om den er lækker og ligger fint i hånden, er knapperne svære at trykke rigtig ned. At justere lydniveau op og ned viser sig at være en prøvelse.

Lydkvalitet

Anlægget fra Harman/Kardon har en fyldig og stor basgengivelse. Pianoet hos Tori Amos kommer ud med en god undertonestruktur, og sangstemmen kommer klart frem. Lydbilledet er stort, mellemtoneområdet er klart, og der er god dynamisk kontrast.

Men H/K mangler lidt opløsning i toppen, således at de lyseste tangenter ikke rigtig synger i al sin kraft. Cymbaler lyder lidt matte, og i det hele taget har anlægget en noget overdreven ”loudness”-faktor, når akustiske instrumenter står på menuen. H/H-anlægget er meget underholdende med popmusik og klarer, at lydniveauet kommer godt op.

Pris:

Plus:

Minus

Audio Pro Stereo Zero - Frigjort og musikalsk

Audio Pro var tidligere ikke så moderne, uden usb-indgang eller iPod-dock. Det har de nu gjort noget ved!

Anlægget består af små kuglerunde satellithøjttalere, en subwoofer og en cd-receiver. Subwooferen gør, at den totale frekvensrespons efter sigende går ned til 33 Hz. Da satellithøjttalerne ikke går lineært længere ned end til 150 Hz, må subwooferen deles på sit højeste, som er er 100 Hz. Man kan dermed tro, at der bliver et hul i basområdet mellem 100 og 150 Hz.

Lydkvalitet

Det viser sig dog ikke at være noget problem. For selv om systemet ikke sparker så meget fra sig i mellembassen, opleves lydbilledet som meget velbalanceret. Lydbilledet har et særdeles godt fokus. Både kvindelige og mandlige sangstemmer er totalt frigjorte fra højttalerkabinetterne og hænger luftigt i luften. Klangbunden er testens dybeste, og lydbilledet er rent kvalitativt testens bedste. Det, der gør, at Audio Pro-anlægget ikke får titlen bedste i test, er begrænsning i lydniveauet. Volumenniveau stopper, før det virkelig begynder at svinge, og da viser forstærkeren en tendens til at forvrænge.

Pris:

Plus:

Minus:

Cambridge Audio One og B&W DM686 - Bedste i klassen (BEDST I TEST)

Anlægget består af elektronik fra Cambridge Audio og højttalere fra B&W og er totalt set det bedste.

Cd-receiveren har både FM- og DAB-radio, og iPod-docking er inkluderet i prisen. Det er dermed testens mest veludstyrede cd-receiver. Højttalerne DM686 er blandt de allerbedste kompakthøjttalere i sin prisklasse. Både disse og elektronikken er småt nok til at passe ind i reolen, selv om lyden helt klart bliver bedst ved, at du bruger et par stativer til højttalerne.

Lydkvalitet

Anlægget tager musikken alvorligt. Audio Pros kugleformede højttalere slipper musikken endnu mere fri, men Cambridge/B&W evner at spille væsentlig højere og er noget mere raffineret og luftig i overtoneområdet. Dette kommer specielt kvindestemmer til gode, men også violiner, cymbaler og fløjter og andre lystklingende instrumenter. Desuden har selv basinstrumenter godt af luftige overtoner.

Vi får her en kropslig bas, noget som er imponerende, højttalernes beskedne størrelse taget i betragtning. Totalt set er dette testens bedste anlæg. På enkelte musikstykker med akustiske instrumenter er Audio Pro Stereo Zero faktisk bedre, for lyden er mere helstøbt og opløst. Men Cambridge/B&W har bedre allround egenskaber, da det kan spille højere og lyder bedre med populærmusik.

Pris:

Plus:

Minus:

LÆS OGSÅ: Test: God lyd fra små anlæg