*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Trumps syndefald

Nationalegoismen er nu til aften blevet demonstreret for fuld skrue af Donald Trump.

Uventet er det ikke, men det er mildt sagt tankevækkende, at USA's præsident Donald J. Trump nu til aften har gjort alvor af sit valgløfte om at trække verdens største økonomi ud af FN’s klimaaftale.

Hidtil har af verdens lande kun Nicaragua og Syrien valgt at stå uden for aftalen, og at præsident Trump nu har besluttet, at USA skal være en del af dette dubiøse selskab, taler for sig selv.

I sin tale i Rosenhaven ved Det Hvide Hus leverede den amerikanske præsident i bedste fald kun en håndfuld nogenlunde acceptable argumenter for sin beslutning. Resten var svulstig retorik møntet på den del af det amerikanske vælgerkorps, der har vist en udtalt træthed over for selv saglig argumentation.

Trump efterlod i sin tiltrædelsestale den 20. januar ingen i tvivl om, at hans embedstid skal være båret af ”America first”.

Nationalegoismen er nu til aften blevet demonstreret for fuld skrue, og end ikke et velment nødråb i sidste øjeblik fra de nordiske statsministre kunne formå den amerikanske præsident til i det mindste at nuancere sin beslutning.

Præsident Trump mener, at han vil være i stand til at genforhandle klimaaftalen, som 190 lande står bag, hvilket i bedste fald må siges at være en naiv tilgang til globalt diplomati, i værste fald udtryk for et fundamentalt fravær af respekt for de hundredetusinder om ikke millioner af arbejdstimer, som politikere, diplomater, videnskabsmænd og andre har investeret i at nå frem til den klimaaftale, der blev indgået i Paris.

Selvsagt er en aftale med deltagelse af alle verdens lande – nu minus tre – et kludetæppe af kompromisser, der ikke nødvendigvis stiller USA i den position, som en ny præsident ideelt set kan ønske sig.

Derfra og til at trække USA ud af aftalen er der imidlertid langt.

Nu til aften har præsident Trump gentaget sit mantra om, at enhver international aftale skal være ”fair” for USA. Som han understregede, »er jeg valgt af vælgerne i Pittsburgh, ikke af vælgerne i Paris«. Standpunktet er ærligt og håndgribeligt, men som erfarne diplomater kan bruge timer på at berette om, vil en international aftale, som alle lande betragter som fair, også være en aftale, hvor ikke alle er lige tilfredse, men derimod lige utilfredse.

Skal man forstå Trump ret, er det ikke »fair«, at verdens største og teknologisk mest avancerede økonomi skal behandles efter en anden målestok end Kina og Indien – verdens to folkerigeste nationer – uagtet, at disse lande har millioner af fattige, hvis daglige tilværelse er sølle i sammenligning med den amerikanske middelklasse, der nok er ved at tabe velstandskapløbet i USA, men dog for de flestes vedkommende har ejerbolig, to biler i indkørselen og dollars i lommen.

En trøst i denne aftens tristesse er, at et stort set enigt amerikansk erhvervsliv har undsagt præsident Trumps beslutning, og at USA's videnskabelige styrke og innovative urkraft af så unik, at den i de kommende år vil præsentere teknologiske løsninger, der i praksis vil arbejde i præcis den retning, som klimaaftalen anbefaler.

På World Economic Forums årsmøde i Davos i januar trådte Kinas præsident, Xi Jinping, for alvor ind på den globale scene ved at love kinesisk lederskab for den fri verdenshandel, og det vil ikke overraske, om den kinesiske statschef senest ved G20-landenes topmøde i Hamborg i næste måned også vil forsøge at placere Kina som frontkæmper for klimaaftalen og dermed fylde det tomrum, som den amerikanske præsident efterlader.

Den isolationisme, som præsident Trump i stigende grad repræsenterer, er ildevarslende for USA, men den må ikke lykkes.

Derfor er det værdifuldt, at eksempelvis de nordiske statsministre lader deres røst høre, og det er essentielt, at de vestlige demokratier med endnu større styrke end hidtil arbejder på at trække den politisk uerfarne amerikanske præsident i den retning, der set med allieredes øjne tjener USA's langsigtede interesse.

Ingen skal bebrejde præsident Trump, at han sætter ”America first”, men lige så legitimt er det, at USA's nærmeste venner, hvortil Danmark hører, gør alt for at forhindre, at Trump-æraen udarter til ”America last”. 

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Tyskland skal tage sig sammen
Tyskland står normalt for grundighed, beregnelighed og europæisk sindelag.
JP mener: Danmark er ude af spillet
Nu rykker de andre EU-lande på forsvar, mens Danmark stadig står på sidelinjen med sit mærkelige forbehold.
JP mener: Mugabes styre en parodi
Robert Mugabe er færdig i Zimbabwe.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
05:00

JP mener: Tak for indsatsen

Politikerne må aldrig glemme, hvor de kom fra, og hvem der hjalp dem på vej.
17.11

JP mener: Mugabes styre en parodi

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her