*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Tragedien i Manchester

Så skal vi til det igen, fristes man til at sige. Selv om man, hver gang der er terror et nyt sted, håber, at det nu er sidste gang, ved alle, at det ikke er tilfældet. Trods et efterretningsvæsen og politi, der opfanger mange terrorplaner, inden de når at blive ført ud i livet, så vil det ske igen og igen.

Senest i går aftes ved en popkoncert i Manchester i England, hvor mindst 22 koncertgængere blev dødsofre for det, der indtil videre menes at være en enkelt bombemands værk. Terroristen omkom selv ved terroraktionen, men selv om det så viser sig, at der kun var én gerningsmand, så vil den efterfølgende efterforskning formentlig vise det samme, som har været tilfælde ved andre terroraktioner, hvor en såkaldt ”ensom ulv” har stået bag, nemlig at han ikke var alene, men del af et netværk.

Koncerten var med den amerikanske popsangerinde Ariana Grande, der hovedsageligt appellerer til teenagere. Hendes koncerter beskrives som den slags koncerter, hvor forældre holder i deres biler uden for koncertstedet for at samle deres børn op, når koncerten er slut. Derfor må mange af ofrene også formodes at være børn eller helt unge.

Ud over det i sig selv afskyeligt kujonagtige og forbryderiske i enhver terrorhandling, hvor man lader sit indædte had til den vestlige verden og dens værdier gå ud over ganske uskyldige borgere i færd med noget helt andet og hverdagsagtigt, shopping eller som her en koncertoplevelse, viser tragedien i Manchester også, hvor moralsk depraveret de islamistiske terrorister er i deres anslag mod os. De skyer ingen midler, og intet kodeks forbyder dem åbenbart at gå efter det uskyldigste af alt – børn og helt unge mennesker.

Terrorens inderste væsen er at plante frygt og nedbryde den frihedselskende livsstil, som er forbundet med de vestlige demokratier.

I rækken af det seneste års terrorhandlinger på europæisk jord – Paris, Nice, Berlin, London, Stockholm og nu Manchester – virker det efterhånden mere og mere rituelt at gentage, at vi ikke skal give efter for frygten, for den sidder i os, når der er mange mennesker samlet.

Med udsigten til en dansk festivalsæson, der om lidt går i gang og vil samle tusinder og atter tusinder til koncerter rundt om i landet, er det svært ikke at føle en bekymret tanken om, hvad nu hvis ... Men selv om det kan virke rituelt og hult, så er der ikke andet at gøre end at gentage, at vi skal leve videre som før.

Vi skal både her og der vise, at vores frie, demokratiske samfund og livsstil til enhver tid er overlegen og ikke giver efter for frygten. Det er i skyggen af gårsdagens terroranslag forståeligt, at der er en national forståelse af, at den britiske valgkamp frem mod parlamentsvalget den 8. juni er sat på pause, men som terroren ikke må ændre vores adfærd og ret til at forsamle os, må den heller ikke få indflydelse på de frie og uafhængige valg, som er grundlaget for hele vores livsstil.

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
21.11

JP mener: Tak for indsatsen

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her