Vold og hærværk udløser millionstøtte

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

København er Danmarks hovedstad. En by med historie, charme og mange kvaliteter; men kvalitet er sandt for dyden ikke en betegnelse, man kan hæfte på bystyret.

Gang på gang må danskere, der bor fjernt fra København, med forundring se på beslutninger såsom at ønske handelen med hash og identiske rusmidler legaliseret og da ikke mindst den mangeårige støtte til Ungdomshuset.

Kvitteringen for denne støtte fra skatteyderne har gentagne gange været voldelige optøjer, som det senest var tilfældet onsdag, da en demonstration udartede til hærværk og vold mod det politi, der bestandigt må stille sig i forreste linje og blive offer for volden.

Fortalerne for Ungdomshuset kan altid finde forsonende momenter, som efter deres mening kan retfærdiggøre fortsat offentlig støtte. Derimod har de aldrig evnet at gøre rede for, hvorfor kulturen omkring Ungdomshuset er ensbetydende med at maskere sig, begå hærværk og se politiet som en fjende, der må angribes med våben.

Denne ulidelige lethed og de evindelige undskyldninger kan ikke opfattes som andet end en legitimering af den voldskultur, som Ungdomshuset uløseligt er blevet og antageligt altid vil blive forbundet med. Ikke af ond vilje fra det omgivende samfund, men simpelthen fordi de mennesker, der færdes i og omkring Ungdomshuset, tilsyneladende ikke evner at udtrykke sig på anden måde.

»Det er da fuldstændig dumt at smadre banker og begå hærværk – andet kan man ikke sige. Det er helt hen i vejret. Men det er vigtigt at huske på, at der altså blot er tale om nogle få demonstranter, der ikke kan opføre sig ordentligt. Det ville være enormt uretfærdigt at straffe flertallet, der ikke har gjort noget forkert. Ungdomshuset giver et frirum. Det giver et sted, hvor en masse mennesker kan udfolde sig kreativt, lave mad i folkekøkkener og skabe en rigtig positiv atmosfære,« siger Anne Mette Omø Carlsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten og partiets ”ungdomshusordfører”.

Alene det forhold, at et parti har en ”ungdomshusordfører”, vidner om, hvor meget denne voldsfikserede gruppe gennem sin forkastelige adfærd fylder.

Den såkaldte ”ungdomshuskultur” indebærer, at man altid er ansvarsfri. Det er altid andre, der anstifter vold. Det er altid andre, der begår hærværk. Det er altid andre, der ...

Hvorfor skulle kredsen omkring Ungdomshuset tænke anderledes, når den konsekvent får særbehandling i Københavns Borgerrepræsentation, og når de lovlydige skatteydere konsekvent bliver tvunget til at yde millionstor støtte til en gruppe, der kommunikerer gennem vold?

Som tilfældet gennem årtier har været med Christiania, eksisterer der en åbenbart uendelig tolerancetærskel over for Ungdomshuset.

Begrebet "konsekvens" har været ikkeeksisterende i København over for dette destruktive miljø, og hvis især overborgmester Frank Jensen og Socialdemokratiet også denne gang lukker øjnene for volden, har man ikke blot legitimeret, men reelt også tilskyndet til det næste voldelige anslag i København.

For alle andre foreninger i Danmark, der søger offentlig støtte, er udgangspunktet for at få en håndsrækning fra skatteyderne, at de skal have gjort sig fortjent til det.

Anderledes i København, hvor hærværk og vold åbenbart er vejen til at hente millioner i kommunekassen.