*

 

Dagens leder

Læren fra Köln

Op imod 1.000 mænd deltog nytårsaften i et voldsorgie i Köln. Masser af kvinder blev groft seksuelt krænket, befamlet og fik klædningsdele revet af, og dertil kommer et større antal røverier, alt sammen under akkompagnement af, at tændt fyrværkeri blev kastet ind i en sammenstimlet, feststemt menneskemængde.

Oplysningerne har med god grund chokeret det tyske samfund, og både politiet, bystyret og ledende politikere taler om, at kriminaliteten har fået en helt ny og hidtil ukendt dimension.

Det er ganske bemærkelsesværdigt og dybt foruroligende, at politiet dagen efter nedtonede begivenhederne og i en rapport beskrev nytårsaften i Köln som »fredelig.«

Først da privatpersoners videoptagelser begyndte at spredes over hele Tyskland via de sociale medier, begyndte det officielle Tyskland tilsyneladende at vågne op. Herefter fulgte beretninger om tilsvarende hændelser i Hamborgs forlystelseskvarter, omend i mindre målestok. Først mandag aften, fire døgn efter begivenhederne, bekvemmede politiet i Köln sig til at holde et pressemøde, hvor de rystende begivenheder blev fremlagt fra officielt hold, og politiet måtte erkende, at de første meldinger om en fredelig nytårsaften omkring domkirken og banegården var »en decideret fejlvurdering.«

Hvorfor mon, må man spørge, og her tegner sig et yderligere dystert perspektiv: Det ligger fast, at voldsforbryderne var yngre mænd af arabisk og nordafrikansk afstamning, og ifølge flere kritiske røster var politiets første nedtoning et bevidst forsøg på at manipulere med virkeligheden af såkaldt politisk korrekte hensyn. Endelig ikke tale grimt om indvandrerne, heller ikke når der er grund til det.

Om forbryderne er afviste asylsøgere, om det er folk, som faktisk har opnået asyl, eller om det drejer sig om indvandrere, som har været længere tid i landet, er endnu ikke klarlagt. Men repræsentanter for regeringspartiet CSU tøvede ikke med at drage en direkte sammenhæng, da de som følge af begivenhederne krævede en grænse for, hvor mange asylsøgere Tyskland kan modtage, og parlamentsmedlem Steffen Bilger fra det andet regeringsparti CDU forlanger, at episoderne må føre til en reduktion i antallet af flygtninge.

Sammenhængen mellem voldsorgiet og antallet af vrede, frustrerede unge mænd fra arabiske og nordafrikanske nationer lader sig ikke bortforklare. Også herhjemme har myndighederne gennem flere årtier forsøgt at bagatellisere indvandrerkriminaliteten og de parallelsamfund, hvor den trives.

Om begivenhederne i Köln er en forsmag på, hvad vi kan forvente her i landet, er ikke til at vide, men frygten er påtrængende, for også her har man gennem mange år åbnet dørene for en del mennesker med ganske andre adfærdsnormer end dem, som vi anser for ordentlige, og også her har man af frygt for at få mindre flatterende betegnelser hæftet på sig forsøgt at tie problemerne ihjel.

Men situationen er irreversibel. Masser af frustrerede unge mænd fra fremmede og ofte voldsforherligende kulturer er her. Det er den virkelighed, som myndigheder og befolkning har at forholde sig til, og en hel generation af ansvarlige politikere må erkende sit medansvar for, at situationen har udviklet sig til, hvad den er i dag: at vi må erkende en realistisk risiko for, at nytårsaftens begivenheder i Köln og Hamborg, før vi aner det, kan være en realitet her i landet. Det er den rystende virkelighed, som både politi og politikere har at forholde sig til. Tag det venligst alvorligt.

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
06:00

JP mener: Giv udflytningsplanen en hånd

København skal nok klare sig uden overborgmesterens upassende stemmefiskeri.
25.09

JP mener: De hjemløse

23.09

JP mener: S’ hamskifte

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Første debat mellem Clinton og Trump

Morten Uhrskov Jensen
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.

Blog: Viljen til at lede, og viljen til at tage ansvar

Holger K Nielsen
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar.

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.
International debat

Debat: ”EU-hæren” er ikke på vej

Sarah Vormsby, analytiker, Tænketanken Europa
Knap havde kommissionsformand Jean-Claude Juncker afsluttet sin State of the Union-tale 14/9, før de første overskrifter om ”EU-hæren” dukkede op i danske og internationale medier.
Kommentarer
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her