*

Leder

Gode og onde

Da lederen af det liberale, svenske Centerpartiet, Annie Lööf, for et par år siden blev spurgt på svensk tv, hvor mange indvandrere Sverige kan modtage, svarede hun, at det var muligt at tage imod 30 mio. nye indvandrere. De skulle bare kunne arbejde, tale svensk og betale skatter. Så kunne også de blive en dynamisk del af den svenske velfærdsstat sammen med de nuværende ca. 9,5 mio. indbyggere i Sverige.

Tv-klippet kan findes på Youtube side om side med utallige kuriøse, underholdende og drabelige klip, som dagligt kolporteres af de sociale medier. Men Annie Lööf mente og sagde det i ramme alvor.

Selv om den nuværende socialdemokratiske svenske regering under ledelse af Stefan Löfvén ikke nævner nogen øvre grænse, så synes den opsat på at importere så mange indvandrere som muligt til trods for, at modstanden mod denne politik er voksende, ikke blot hos traditionelt socialdemokratiske vælgere, men også blandt borgerlige.

Sveriges udlændingepolitik har udviklet sig til et kompleks. Idet den primært henviser til abstrakte humanitære grunde, lukker den øjnene for konkrete konsekvenser i form af milliardudgifter til de sociale myndigheder, vold og kriminalitetsrater på flugt opad, kulturel segregering, et skole- og uddannelsessystem i frit fald, religiøs radikalisering rundt om de større byer sammen med en lurende, folkelig utilfredshed med, hvad stadig flere svenskere oplever som indvandringens forvandling af den sociale virkelighed. Mange kan simpelthen ikke genkende det Sverige, der er skudt frem med rekordfart, og som ingen synes at have kontrol over. Heller ikke eliterne, der i mere end 30 år har lukket øjnene for forvandlingen, og som af samme grund har umanerligt svært ved at indrømme, at de har taget fejl og må revidere deres syn på udvikling og prognose.

Blog: Dobbeltmordet i Ikea - at læse svenske medier er som at se om natten

Alle disse komponenter ligner opskriften på et bergmansk drama i stort format, ikke mindst fordi skeptikerne, kritikerne og modstanderne er blevet udelukket, nedgjort og dæmoniseret i årtier. Dæmoniseringen har gjaldet gennem det forhenværende folkehjem. Samme dag, som en 36-årig asylsøger fra Eritrea forleden myrdede to tilfældige svenskere i Ikea i Västerås med en kniv fra butikkens køkkenafdeling, blev det i ramme alvor diskuteret i Sveriges Radio P1, om ikke beige plastre er ”diskriminerende” og ”racistiske” mod nysvenskere med mørkere hud. Og da morderens etnicitet samtidig blev kendt på de sociale medier, rykkede svensk politi ud med bekræftelsen af, at den mistænkte var fra Eritrea – for at forhindre ”onde kræfter” i at spekulere i ulykken. Bortset fra, at det ikke var en ulykke, men et mord på en mor og hendes voksne søn. Ikea-butikken kvitterede med et skilt ved indgangen, hvorpå der stod:

»Lukket på grund af teknisk fejl.«

Det kan være svært at se, hvem der egentlig er de gode og onde i nutidens Sverige. Årtiers socialdemokratisme og kulturliberalisme har opbygget et moralsk imperium, som er i færd med at kollapse, og nye stemmer udfordrer status quo, selv i dele af den etablerede presse. Det er nyt: at centrum ikke længere holder, at landet bliver stadig mere delt, opdelt, kløvet i blokke. Svenskernes sikkerhed afhænger i høj grad af, om de kan løse problemerne politisk. Hvis ikke, bliver løsningerne anti-politiske, dvs. voldelige og blodige. Når magten ikke længere kan legitimere sig, står samfund altid i fare for at ende i vold. Det sker i Syrien, men det kan også ske i Sverige med 9, 15 eller 30 mio. indbyggere.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
06:00

JP mener: 2017 – så går det løs

Den fremdrift, som Aarhus 2017 medfører, bør også fastholdes og videreudvikles, når 2017 bliver til 2018.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Bedetæpperne bliver vendt mod Donald Trump. Også i Danmark

Olav Skaaning Andersen
Anders Fogh, Marie Krarup, Lars Seier og Asger Aamund. Flere og flere danske meningsdannere springer på Trumps vogn, og en kritisk presse er mere nødvendig end nogensinde.

Blog: Jeg er ikke ligeglad med Trump, men hvad i alverden skal jeg gøre?

Angela Brink
I dag vil der være protester ved den amerikanske ambassade i København og de sociale medier har i dagevis flydt over med ærgrelse eller glæde over Donald Trups præsidentindsættelse. Men mon ikke det klogeste for os danske vælgere er at forholde os værdigt afventende?
International debat

Dansk ambassadør: Ny magter udfordrer Vestens ledende rolle

Ib Petersen, Danmarks ambassadør ved FN
FN er også under pres for at levere holdbare svar på de mange alvorlige humanitære kriser og de store bevægelser af flygtninge og migranter, som vi ser i dag.
Kommentarer
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her