Ret og rimeligt

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I Jantelovens Danmark kan honoreringen af folkevalgte altid skabe debat; især når det gælder Folketinget, der egenmægtigt fastsætter vederlaget til ikke blot egne medlemmer, men også ministre og alle folkevalgte i regioner og kommuner.

Varetagelsen af disse tillidshverv er essentiel i ethvert demokrati, og derfor skal honoreringen i rimelig grad modsvare den indsats, der forventes.

Der er tale om en afvejning. På den ene side skal det ikke være overdrevet lukrativt at lade sig vælge til disse tillidshverv. På den anden side skal honoreringen ikke være på et så pauvert niveau, at det skaber risiko for korruption.

Spørgsmålet er aktualiseret af forsvarsminister og folketingsmedlem Carl Holst, der foruden sit vederlag på 1.176.596 kroner også oppebærer 833.040 kroner i eftervederlag som regionsrådsformand for Region Syddanmark. Alt er, som love, regler og kutymer foreskriver.

Carl Holst har imidlertid selv valgt at stille op til Folketinget vel vidende, at han i tilfælde af at blive indvalgt ikke også kunne varetage hvervet som regionsrådsformand, der må anses for en fuldtidsopgave. At valget til Folketinget også betød en ministerpost, kunne han dog næppe vide.

Mange mener derfor, at Carl Holst på forhånd burde have gjort sig klart, at det i brede kredse af befolkningen ikke ville blive opfattet som rimeligt at oppebære både et ministervederlag og et eftervederlag. Andre lignende tilfælde er blevet fremdraget, hvor nuværende folketingsmedlemmer oppebærer ministerpension, uagtet at de fortsat er aktive på tinge.

Eftervederlaget til folkevalgte skal ses som et sikkerhedsnet, da det efter et tab af mandat ofte har vist sig svært at skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. For folketingsmedlemmer kan eftervederlaget vare i op til 24 måneder, men her sker der modregning i lønindtægter og pension.

Der er således en vis rimelighed i honoreringen, men bl.a. eftervederlaget til Carl Holst indikerer, at der er et påtrængende behov for en normalisering af vederlaget til folkevalgte med forholdene i samfundet i øvrigt.

Det er evident, at der kun skal udbetales eftervederlag til personer, der fortaber deres tillidshverv ved et af de regelmæssige valg, og med den modregning, der allerede sker i dag. Tilsvarende skal udbetalingen af pensioner til ministre, folketingsmedlemmer og andre folkevalgte først ske fra pensionsalderen, der som udgangspunkt er 67 år.

Medlemmer af Folketinget burde ej heller have udbetalt et skattefrit omkostningstillæg på 60.103 kroner om året, når Folketinget vedtager de love, der tilsammen har resulteret i, at Danmark har verdens højeste skattetryk, og har skabt et skattesystem, der forfølger borgerne med stor nidkærhed.

Folketinget har nedsat en kommission, der skal se på »den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre«. Vederlagskommissionen skal afslutte sit arbejde inden årets udgang.

Med fhv. departementschef Michael Christiansen i spidsen består Vederlagskommissionen af fhv. folkevalgte og topembedsmænd, og der er derfor al mulig grund til på forhånd at være skeptisk over for resultatet – især fordi et flertal af Folketingets partier på forhånd har givet håndslag på at ville følge kommissionens anbefalinger.

Der er et åbenlyst behov for, at vi i fremtiden slipper for sager, som vidner om urimelig bjærgsomhed, da det kun kan tjene til at fremme politikerleden og dermed mindske den respekt, der burde stå om alle ministre og folkevalgte.