2016 tegner dystert for Europa og EU

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden, men 2016 tegner unægtelig dystert for Europa og EU. EU står over for en række udfordringer. Migrationskrisen og dernæst Storbritanniens forhold til EU er i en klasse for sig, men terrorisme, økonomi samt Rusland og Ukraine er også emner, som udfordrer EU.

Ved indgangen til 2016 overskygger migrationskrisen alt, og EU er på mange måder historisk udfordret. Uanset hvor stor eurokrisen var, så handlede den for mange om noget fjernt og ukonkret, som mænd i sorte jakkesæt tog sig af. Migrationskrisen er synlig og nærværende.

Samtidig sætter den fokus på meget konkrete problemstillinger som den fri bevægelighed over EU’s grænser, integration, hjælp til mennesker i nød, men også byrdefordeling EU-landene imellem.

Der er derfor i allerede i 2015 vedtaget en række ganske vidtrækkende beslutninger om hjemsendelsesaftaler, ekstern grænsekontrol, etablering af såkaldte ”hot spots” for registrering og modtagelse af flygtninge, omfordeling og en omfattende aftale med Tyrkiet.

Europæisk kyst- og grænsevagt

På det seneste topmøde var der også enighed om, at et ambitiøst forslag om en europæisk grænse- og kystvagt skal vedtages inden sommerferien, hvortil kommer en kommende reform af den såkaldte Dublin-forordning.

Det største problem er således ikke manglende evne til at træffe beslutninger, men manglende vilje til at gennemføre det, man er blevet enige om. Derfor har mange et billede af et EU, som ikke evner at levere på de emner, som står borgerne nærmest – deres sikkerhed og velstand.

EU-landene modtog godt 1,6 mio. migranter i 2015, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2014, og meget tyder på, at strømmen – sæsonen taget i betragtning – fortsat er høj og formentlig kun vil stige yderligere igen til foråret, med mindre noget sker. Og det er svært at se EU’s medlemslande modtage samme antal i 2016 som i 2015. Derfor er der bred enighed om, at tallene må reduceres kraftigt Ellers vil den midlertidige lukning af de interne grænser i flere lande i EU blive langvarig og med drastiske konsekvenser til følge.

Udfordringen fra Storbritannien

Den anden systemiske udfordring, som EU vil stå over for i 2016, er det fremtidige forhold til Storbritannien. Det er svært at finde nogen i EU, som ikke lægger afgørende vægt på at holde Storbritannien i EU. Men da EU er et retsbaseret samarbejde, er der også grænser for, hvor meget man kan og vil bøje de fælles regler.

Den sværeste nød at knække bliver David Camerons krav om en fireårs karensperiode for sociale ydelser for vandrende arbejdstagere. Dels er det svært at levere uden en ændring af traktaten – og det er der ikke appetit på – dels er ikke mindst en række central- og østeuropæiske lande imod en løsning, der diskriminerer mellem EU-borgere. Der er større imødekommenhed i forhold til tiltag til at bekæmpe svig og misbrug samt muligheden for at vedtage lovgivning, der forhindrer ”eksport” af børnefamilieydelser.

På de andre tre områder – en særlig britisk tekst, som klargør landets særlige stilling i EU-samarbejdet, forholdet mellem Eurolande og ikke-eurolande samt konkurrenceevne – synes det muligt at finde en løsning, som Storbritannien er tilfreds med, og som de øvrige medlemslande kan acceptere.

Sanktionerne virker

Men én ting er at finde et kompromis, noget helt andet er at vinde en folkeafstemning, som næsten pr. definition kommer til at handle om andre emner også. Skulle EU ende i skilsmisseforhandlinger med Storbritannien, vil det få dramatiske konsekvenser og blive en særdeles langstrakt affære, som også kan få konsekvenser for unionen med Skotland.

Endelig vil Rusland og Ukraine fortsat fylde en del på EU’s dagsorden. EU har forlænget de økonomiske sanktioner med yderligere seks måneder, og selvom de faldende olie- og gaspriser har større betydning for Ruslands økonomi, er der ingen tvivl om, at sanktionerne virker.

Det er fortsat uklart, hvornår den såkaldte Minsk-aftale kan siges at være implementeret, men der er allerede nu lande, der mener, at Rusland har gjort nok til, at man kan begynde at se på mindre lempelser af EU’s sanktioner.

Det er klart, at det også har betydning, at Rusland spiller en afgørende rolle i forhold til en række andre udenrigspolitiske emner, herunder ikke mindst Syrien.

Forholdet til USA

Samlet bliver 2016 ikke året, hvor EU normaliserer sit forhold til Rusland, men det bliver måske året, hvor man lægger de første spor til, hvordan EU’s forbindelser til Rusland skal se ud i lysets af landets klare brud på folkeretten med annekteringen af Krim. Debatten ventes at blive vanskelig, og den kommer til foråret.

Håndteringen af Rusland og Ukraine har i øvrigt kun øget betydningen af forholdet til USA, og her stiger den strategiske betydning af TTIP, som det er vigtigt ikke kun at se i et handelspolitisk perspektiv.

Et digitalt indre marked

Samtidig med at EU er udfordret i en grad, som ikke engang var tilfældet under eurokrisen, så evner EU fortsat at vedtage vigtig lovgivning. I 2015 lykkedes det således bl.a. at vedtage lovgivning om passagerdataregister, Europol, databeskyttelse og roaming. Den sidste gør, at roaming-afgifter i EU helt bortfalder i 2017.

Håndteringen af især migrationskrisen og UK vil fortsat overskygge Juncker-kommissionens største projekt – planen om at styrke den europæiske økonomi gennem øget vækst. I 2016 vil der dog for alvor blive taget hul på flere af de større og mere strategiske initiativer, der skal sætte gang i hjulene i den europæiske økonomi. Omdrejningspunktet er det indre marked med fokus på energisektoren og skabelsen af et digitalt indre marked.

I forhold til energi er ambitionen at skabe et indre energimarked på et bæredygtigt grundlag. Fokus er på styrkelse af konkurrencen – og dermed billigere energi til virksomheder og borgere – samtidig med, at EU’s afhængighed af gas og olie fra omverdenen reduceres. Et andet strategisk initiativ, som skal rulles ud i 2016, er det digitale indre marked. Her vil det bl.a. handle om at nedbryde barrierer for online-handel på tværs af landegrænser og fælles regler for fortrydelse og reklamation.

Samtidig vil EU fjerne de store netoperatørers kunstige ”opdeling” af det europæiske marked i forhold til nettjenester. Initiativet vil give f.eks. forbrugerne mulighed for at bruge Spotify og Netflix, når de rejser i et andet EU-land. Det digitale indre marked vil kunne betyde øget økonomisk vækst på op til to-tre pct. af BNP.

Fælles for disse sager er, at de stort set aldrig når pressen. Det har længe været god latin, at EU kun omtales, når der er penge under bordet eller lig på bordet. Men EU’s grundlæggende udfordringer til trods lykkedes det trods alt fortsat at vedtage ny lovgivning til gavn for virksomheder og borgere.