Forsvaret risikerer at blive det nye Skat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I de seneste måneder har der været en del debat om det kommende forsvarsforlig, som regeringen om kort tid kommer med et udspil til.

Der er bl.a. blevet lækket en rapport med effektiviseringsmuligheder, som efter sigende danner grundlag for det kommende forsvarsforlig.

Heldigvis er der meget i den rapport, der peger på, at der tilføres forsvaret flere midler til en række særlige opgaver, og det er efter min mening også nødvendigt med den forøgede trussel, der er i Nordeuropa. Der tales om styrkelse af beredskabet i Østersøen, det arktiske beredskab, cybersikkerhed og meget mere.

Men effekten af disse strategiske indsatser får ikke den tiltænkte virkning, hvis man gennem diverse reorganiseringer samtidig piller ved selve fundamentet i forsvaret.

Der skal angiveligt spares 600 mio. kr. Det er mange penge, og med de forslag, som er kommet frem i debatten, så er man inde og rode ved selve hjertet af forsvaret.

Der lægges op til centraliseringer og nedlæggelse af regimenter og tjenestegrenscentre. En risiko ved det er, at fagligheden rundt om i garnisonerne vil falde, men allerværst vil det være, hvis personalet mister modet og forlader forsvaret.

I den aktuelle situation i et Europa, hvor USA stiller større og større krav til europæernes egen indsats, er det ikke det, vi har brug for.

Skat har været igennem mange besparelser og omlægninger, og i dag er alle enige om, at Skat er vingeskudt. Det er næppe klogt at udsætte forsvaret for den samme øvelse. Hvis det sker, kan vi ikke længere indgå i missioner rundt om i verden, og forsvaret af Danmark vil være endnu mere afhængigt af hjælp fra vores europæiske venner, end det i forvejen er.

Mit råd er derfor at droppe besparelser gennem centraliseringer og nedlæggelser og så til gengæld heller ikke tilføre helt så mange penge som planlagt til andre indsatsområder. Hellere et kompakt forsvar, der fungerer, end et stort forsvar, der ikke kan løse de opgaver, der er brug for.

Alle grene af den offentlige sektor er bedst tjent med, at der også lokalt er handlefrihed og ansvar – man skal passe på med, at det ikke går tabt i forsvaret. For eksempel gennem de centraliseringer, som der lægges op til.

To af de tre garnisoner i Varde Kommune er kun tre år gamle, og i flere andre kommuner er der også en række nyetablerede garnisoner. I den seneste og gældende forligstekst skrev man, at »forligspartierne er enige om, at hærens kapaciteter skal opstilles og uddannes i en række militærfaglige centre, der tilsikrer et højt kvalitativt uddannelses- og produktionsmiljø«.

Min erfaring er, at man er nået rigtig langt med at indfri disse målsætninger, så hvorfor skabe forvirring ved at lave om på den organisering allerede nu?

Er det ikke i stedet klogere at konsolidere forsvaret og bede garnisonerne om at fokusere på udvikling af de opgaver, de allerede varetager?

I stedet for endnu en gang at lave om på organiseringerne.