Veteraner er andet end soldater

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den årlige flagdag for Danmarks udsendte står for døren, og som veteran har jeg modtaget en invitation til markeringen i min kommune. Det er dejligt, at kommunen ønsker at markere flagdagen og anerkende veteranernes indsats, men det er alligevel med blandede følelser, at jeg modtager invitationen til at markere flagdagen og »alle soldater, der siden 1948 har deltaget« i internationale missioner.

Jeg er nemlig ikke soldat, men er alligevel en af Danmarks veteraner – en veteran fra redningsberedskabet.

Jeg er sikker på, at invitationen er sendt i den bedste mening, men veteranbegrebet er bredere end dem, der har været udsendt af forsvaret. Der er også veteraner, der har været udsendt af redningsberedskabet: ubevæbnede og med et sigte på at redde nødstedte civile i konfliktområder og efter naturkatastrofer. Men vores profil i offentligheden er åbenbart ikke stærk nok til at blive nævnt i invitationen.

Derfor skriver jeg dette indlæg for at gøre opmærksom på, at vi også er her, i håb om, at den anerkendelse, som, tror jeg, er tiltænkt os ved at invitere os til flagdagen, også materialiserer sig i fremtidens markeringer.

Redningsberedskabets opgaver i udlandet startede med de hvide busser, der evakuerede danske og norske kz-fanger fra Tyskland til Sverige – en indsats, hvor datidens katastrofeberedskab spillede en væsentlig rolle.

Derefter kom hjælpen ved oversvømmelseskatastrofen i Holland, et hospital i forbindelse med Ungarnkrisen i 1950’erne og et utal af enkeltmandsudsendelser gennem tiden.

Mange har også fået orlov fra et dansk katastrofeberedskab for at arbejde for FN, Røde Kors eller ngo’er som Dansk Flygtningehjælp i verdens brændpunkter. I dag er det rutine, at Beredskabsstyrelsen løser opgaver for FN, EU eller i direkte samarbejde med andre lande i hele verden.

Vi har heldigvis kun lidt få tab i overensstemmelse med vores beskyttede status i folkeretten, en beskyttelse, der blev brudt, da Beredskabsstyrelsens nødhjælpskonvoj blev beskudt ved byen Maglaj under den bosniske borgerkrig, og tre mistede livet for snart 25 år siden.

Vi har heldigvis ikke mistet nogen siden, men desværre bliver beskyttelsen af nødhjælpsarbejdere alt for ofte brudt, hvilket kampagnen #NotATarget søger at gøre opmærksom på.

Men hvorfor er det vigtigt at blive nævnt i invitationen til flagdagen? Det er naturligvis vigtigt at få den korrekte anerkendelse – anerkendelse for det, man er, og ikke for noget, som man ikke er.

Vi er Danmarks civile humanitære katastrofeberedskab, vi er ikke soldater, vi er fra redningsberedskabet.

Men det er især vigtigt, at offentligheden kender til den brede erfaring og dybe professionalisme, der findes i redningsberedskabet både ude og hjemme. Vi arbejder efter humanitære standarder og internationale aftaler. Det betyder, at vi kommer, når der er brug for hjælp, ikke nødvendigvis når der er størst opmærksomhed om en sag.

Det betyder også, at vi tager den internationale erfaring med hjem og styrker vores hjemlige katastrofeberedskab gennem det internationale engagement.

Det er en professionalisme, som vi kan være stolte af og bygge videre på. Danmark har et af Europas mest effektive katastrofeberedskaber per krone, men også et af de billigste per indbygger.

Effektiviteten skyldes mange ting, blandt andet at vi engagerer os beredskabsfagligt ude i verden, og at der er mange veteraner i vores beredskab, redningsberedskabets veteraner. Lad os være stolte af alle vores veteraner, og lad os anerkende dem for det, de er, både soldaterne og os andre.