Dyrenes Beskyttelses kampagne er uden hold i virkeligheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

”Verdens svinetætteste land bør tage ansvar for sine grise” lyder overskriften på et indlæg i JP 24/8 af Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse (DB). Naturligvis tager vi svineproducenter ansvar for vores grise hver eneste dag. DB har mistet jordforbindelsen med sin nye kampagne imod det, den har valgt at kalde ”burgrise”. Bure eksisterer ikke i dansk svineproduktion.

Inden Britta Riis udsatte ansvarsfulde svineproducenter for en shitstorm, ville det klæde direktøren at feje for egen dør.

Det er dobbeltmoralsk, at DB med sit mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blåstempler produktionsformer med dokumenterede velfærdsmæssige udfordringer. Bl.a. er der mere halebid hos DB’s mærkegrise end hos konventionelle grise, og netop halebid medfører ulidelig smerte, blod, infektioner, bylder og grise, der i værste fald må aflives.

Det er også dobbeltmoralsk, at DB skrev under på Dan Jørgensens handlingsplan for grisevelfærd, men at den så efterfølgende tager afstand fra den nye mærkeordning ”hjerteordningen”, som netop er en udløber af den handlingsplan. Ordningen handler blandt andet om at præmiere hele haler og mere plads i stalden, hvilket jo netop er noget af det, som DB efterspørger.

Hvorfor vender DB det blinde øje til de udfordringer, som den økologiske produktion og frilandsproduktionen har, samtidig med at den bliver ved med at råbe dårlig dyrevelfærd efter den konventionelle produktion? Hvorfor er Dyrenes Beskyttelse ikke gået foran i kastrationsproblematikken? Det er jo ikke at gå foran i en mærkeordning at kræve lovgivning.