*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Psykisk sundhed skal øverst på den politiske dagsorden

Vi har i dag et arbejdsmarked, hvor psykiske arbejdsskader udgør 22 pct. af alle anmeldelser.

Arkivfoto: Illustration sur L’Adolescene

Psykiske lidelser udgør i dag med 25 pct. den største del af den samlede sygdomsbyrde i Danmark. Hver tredje dansker oplever i løbet af deres levetid at få en psykisk sygdom.

Vi har i dag et arbejdsmarked, hvor psykiske arbejdsskader fylder 22 pct. af alle skadesanmeldelser og udgør den næststørste sygdomsgruppe, kun overgået af muskel- og skeletlidelser.

35.000 danskere er sygemeldt med stress hver eneste dag. Også blandt de større børn og unge er den mentale sundhed truet. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed udviser omkring 20 pct. tegn på alvorlig psykisk mistrivsel. Men det sociale og sundhedsmæssige system, som skal hjælpe, er slet ikke fulgt med.

Der er mange patientgrupper, som fortjener opmærksomhed, men ingen halter så meget efter som de borgere, som har psykiske lidelser. I dag lever borgere med en psykiatrisk diagnose 15 til 20 år kortere end tilsvarende raske. Det er en fuldstændig uacceptabel ulighed. I de værste tilfælde fører manglen på hjælp til, at man gør skade på sig selv eller andre.

Der er sket en eksplosiv stigning af antallet af patienter, mens antallet af sengepladser er faldet. Vi hører fra pårørende og fra borgere med psykiske lidelser, at de oplever, at de ikke kan få hjælp og blive indlagt på grund af pladsmangel, eller at de bliver udskrevet, før de er færdigbehandlede, fordi der er patienter på venteliste, som er dårligere end dem.

Brugen af tvang stiger, selvom den politiske ambition er, at tvang skal bringes drastisk ned. Den lokale psykiatri er ikke gearet til at tage over. De børn og unge, som ikke er syge nok (endnu) til indlæggelse, kan hjælpes både bedre og billigere ved en tidlig indsats, men desværre er der alt for mange steder på danmarkskortet, hvor det ikke sker. Ventetiden på psykologhjælp er lang. Imens bliver mennesker med depression eller angst dårligere. Der mangler uddannet personale og hænder nok på bostederne for dem, som lever med svær psykisk sygdom.

De menneskelige og økonomiske omkostninger betales af de borgere, som har psykisk sygdom, af pårørende og af vores samfund. Det er tabte måneder og år for mennesker, som ikke får den hjælp, der kan gøre dem raske. Det er fortvivlende – især når vi gang på gang ser, at forebyggelse og behandling faktisk kan gøre en stor forskel.

Der er mange gode dygtige og dedikerede medarbejdere i psykiatrien. Der er mange gode initiativer og projekter drevet af stærke ildsjæle ofte finansieret af satspuljer eller fonde, men kontinuitet og sammenhæng er en enorm mangelvare. Derfor ser vi, at gode erfaringer ikke spreder sig eller forsvinder igen, når puljepengene ophører. Det er resultatet af, at psykiatrien i alt for mange år har været underprioriteret både politisk og økonomisk.

Vi anerkender, at der er sat penge af i satspuljeaftalen i 2014, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Til trods for de ekstra midler er der faktisk færre penge og færre ansatte pr. patient i psykiatrien i dag, end der var i 2014. Der er brug for ordentlige rammer og stabilitet. Derfor er det nødvendigt at træffe en beslutning om, at der skal en ekstraordinær indsats til.

Vi foreslår en langsigtet handlingsplan for psykisk sundhed, som prioriteres politisk og økonomisk i en årrække på 8-10 år af et dedikeret politisk flertal. Det er på tide, at psykiatrien får en øremærket milliard. Foruden et markant løft af psykiatrien, som øger både kapaciteten og kvaliteten, er der også brug for at opruste massivt på forebyggelse og for at skabe bedre sammenhæng mellem sociale indsatser i kommunerne, hospitalspsykiatrien og civilsamfundet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

JP mener: Coop har lavet selvmål

Hvad er mon den dybere mening med at lade sig spænde for den løbende kampagne mod dansk landbrug?
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skadelig symbolpolitik sætter integrationen tilbage

Gitte Seeberg
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold

Blog: En liste af dårskab fra Nye Borgerlige

Jens Kindberg
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Tilpas i både habitsæt og havetøj
Han synes selv, det lyder en smule småborgerligt. Men den konservative aarhusianske politiker Marc Perera Christensen elsker at slå græs, fodre kanariefugle og male legehuset i familiens store have, når han holder fri. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her