Forsvaret skal ikke druknes i værnepligtige
Soldatertiden er blevet en art højskoleophold med mulighed for at prøve grænser af og få venner for livet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forsvarets fremtid er til debat med udgangspunkt i Trumps bombastiske meldinger og de kommende forhandlinger om nyt dansk forsvarsforlig. For LA er dagsordenen klar: Vi skal styrke det danske forsvar, og andelen af professionelle kampklare menige soldater skal øges, så det gør Natos samlede forsvarsalliance stærkere. Det nytter ikke noget at drukne de professionelle soldaters indsats i et hav af værnepligtige. I stedet bør værnepligten afskaffes.
Værnepligten kan undværes, fordi de værnepligtige i dag primært melder sig frivilligt. For manges vedkommende tjener tiden i trøjen som et afbræk fra uddannelse og en mulighed for at udleve en drengedrøm. Soldatertiden bliver en art højskoleophold med mulighed for at prøve grænser af og få venner for livet.
Der er ikke megen pligt tilbage i institutionen, og ca. 80 pct. af de unge forlader forsvaret efterfølgende. Det gør forsvarets uddannelsesenheders indsats til spildt arbejde for en stor dels vedkommende. I stedet skal der anvendes professionel rekruttering af de bedst egnede unge mennesker, der starter direkte på deres soldateruddannelse med en prøvetid på tre måneder.
Vi skal blive bedre til at fastholde de bedste soldater og andre specialister på alle niveauer i forsvaret. Ligeledes er der brug for en større indsats for at knytte hjemsendte tidl. professionelle soldater tættere til forsvaret i en stærk, moderne reservestyrke og i et bedre uddannet og trænet hjemmeværn. Hjemmeværnet og reserven skal operationaliseres under forsvarets øvrige operative struktur med egen stab under værnsfælles forsvarskommando og supplere og støtte det professionelle forsvar, når der opstår et behov.
En øget værnepligt vil bare dræne kassen, så vi ikke kan opbygge et mere solidt professionelt forsvar med mulighed for at anskaffe det nyeste og bedste materiel, der kan beskytte vore soldater optimalt. Et forsvarsforlig bør have som målsætning at leve op til Nato-målsætningen om at bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på materiel.
Forsvarsforliget skal udpege retningen mod fremtidens krigsførelse og ikke føre forsvaret tilbage til ”de gode gamle dage” med en omfattende værnepligt, en stor mobiliseringsstyrke og kapacitet til minelægning i Køge Bugt, hvis russerne skulle dukke op der.
I fremtiden er der bl.a. brug for forstærkning af cyberforsvaret, suverænitetshævdelse i Arktis og mere dronekapacitet. Desuden skal der ske en opbygning af multifunktionskapaciteter, hvor enhederne i højere grad kan anvendes i det traditionelle nationale Nato-baserede forsvar, men også i høj grad til internationale bidrag, herunder støtte og uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker.