Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Løftebrud om spansk i folkeskolen og gymnasiet

Helene Caprani, bestyrelsesmedlem i og på vegne af Spansklærerforeningen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et af formålene med den nye gymnasiereform var at styrke fremmedsprogene. Bl.a. skal spansk oprettes som fortsættersprog, hvilket tydeligt fremgår af aftaleteksten:

»For at opretholde en sproglig mangfoldighed og fastholde ønsket om stærke sproglige kundskaber oprettes spansk som fortsættersprog, da spansk er under etablering som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Spansk som fortsættersprog vil kunne indgå i studieretninger på samme måde som de øvrige fortsættersprog, for de elever, som har haft spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Der udformes en læreplan for spansk som fortsættersprog.« (s. 13)

I dag findes spansk kun som begyndersprog i gymnasiet, fordi folkeskolen ikke tilbyder spansk som andet end et etårigt valgfag. Det er derfor en god idé at sidestille spansk med de nuværende 2. fremmedsprog tysk og fransk allerede fra folkeskolen, så eleverne får større valgfrihed mellem nogle af verdens største sprog, og det generelle niveau bliver hævet.

Imidlertid er undervisningsminister Merete Riisager (MR) (LA) løbet fra løftet. Mod forventning er der ikke en læreplan for spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen på vej, og den 5. maj svarede ministeren på et spørgsmål fra Annette Lind (S): »Jeg må i den forbindelse desværre oplyse, at det ikke er korrekt, når det af aftaleteksten fremgår, at spansk er under etablering som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Da aftalen blev indgået, var der ikke planer om at gøre spansk til 2. fremmedsprog i folkeskolen.«

Det er selvklart et løftebrud, at ministeren på den måde tillader sig at erklære en vigtig del af aftaleteksten for en fejl.

Spansk oprettes i stedet som treårigt valgfag i folkeskolen, hvorefter det kan vælges som fortsættersprog i gymnasiet. Dermed bliver spansk ikke sidestillet med tysk og fransk som 2. fremmedsprog, men gjort til 3. fremmedsprog, hvilket ikke giver gode perspektiver for fortsætterspansk. Hvis formålet virkelig er at styrke de fremmedsprog, der allerede i dag er en del af gymnasiet, giver det ingen mening ikke at sidestille spansk, der på grund af sin status som begyndersprog nu er ringere stillet i de nye, færre studieretninger. Spansk kan nemlig i dag blot indgå i to såkaldt supersproglige studieretninger, hvor eleverne skal have tre sproglige studieretningsfag.

Det er bizart, at Merete Riisager ikke kan se potentialet i at gennemføre aftaleteksten, som den står. Spansk er verdens næststørste modersmål og tredjestørste fremmedsprog, tales af en halv milliard mennesker og er officielt sprog i 24 lande, FN, EU og en række regionale organisationer. I Storbritannien er spansk ifølge British Council anerkendt som det vigtigste fremmedsprog at lære, i den norske undervisningssektor er spansk det næststørste fremmedsprog efter engelsk, og i USA er hver ottende indbygger spansktalende. Der er ingen fornuft i fortsat at forfordele spansk i det danske undervisningssystem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.