Den Europæiske Union er overnational og illusorisk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med Storbritanniens frivillige exit fra EU og tilsvarende kritiske holdninger i mange europæiske befolkninger mener den nyvalgte franske præsident, at svaret er mere union i tæt samarbejde med kansler Merkel.

Et af de store dilemmaer med unionstankerne er, at man ikke respekterer, at EU består af snart 27 selvstændige nationer med folkevalgte parlamenter, egne love og domstole osv.

Desuden erkender unionisterne ikke de store forskelle, der er de 27 lande imellem. Det være sig økonomisk, kulturelt, lovmæssigt og ikke mindst socialt osv.

John Keegan beskriver i sin bog ”Krigen i Irak” professor Kenneth Minogues begreb om olympianismen, hvor national selvbestemmelse og magtudfoldelse erstattes med rationelle procedurer gennem et overnationalt bureaukrati, overnationale juridiske systemer og institutioner. Eksempler på dette overnationale bureaukrati er FN, EU og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Danske luksusfængsler

EU forsøger med kommissionen som spydspids at overflødiggøre de enkelte medlemslandes regeringer uden at have nogen ultimative midler til at håndhæve sine beslutninger. Traktater, love og forordninger er magtmidlet.

Dette kommer aktuelt til udtryk med f.eks. kriminelle østeuropæere, eksempelvis romaerne, der opkræver beskyttelsespenge af de hjemløse i bl.a. København. Disse kriminelle har intet andet formål med deres ophold end kriminel aktivitet.

Kan vi så udvise disse personer? Nej, for de er jo EU-borgere. Kan vi hjemsende dømte kriminelle til afsoning i deres hjemland?

Nej, for de fleste fængsler lever ikke op til dansk standard. Det er der nu ikke ret mange fængsler, der gør. Tag fængslerne i Storbritannien, Tyskland, Belgien, så er de langt fra dansk standard, men det skal ikke afholde os fra, at EU- borgere som hovedregel skal afsone i deres hjemland – og ikke i danske fængsler, der betragtes som et luksuriøst fristed.

Venstrefløjens svigt

Et andet eksempel er den aktuelle debat om barnebrude, hvor Enhedslisten og Alternativet åbenbart mener, at giftemål med mindreårige er helt i orden og bør accepteres trods dansk lovgivning.

Man skulle ellers mene, at netop disse partier ville kæmpe for kvinders rettigheder og ligestilling. Men nej, her hyldes overnationale såkaldte menneskerettigheder på bekostning af danske og europæiske normer og værdier.

Det står desværre ganske tydeligt, at en række partier på venstrefløjen, inklusive De Radikale, er rede til at nedgøre danske værdier og normer, som vores fædrene generationer har kæmpet for til fordel for overnationale love og forordninger.

Det er på tide, at vi som danskere vågner op og viser bare lidt stolthed over det samfund, som generationer før os har opbygget, og at vi med det som udgangspunkt forsøger at påvirke omverdenen i den retning.

Desværre har denne stolthed trange kår, da vi gang på gang går på kompromis og lader udemokratiske normer påvirke vores samfund og dømmekraft, som f.eks. religiøse normer og love fra Middelalderen. Det må aldrig blive den laveste fællesnævner, som sætter den danske standard.