Kære Kristian Jensen, Danmarks finansminister

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er 25 år og sygeplejerske på et af landets akutafdelinger. Her tager jeg imod akut og kritisk syge mennesker. Det er mennesker, der er meget syge, kommet til skade eller i krise. Det er unge, gamle, børn og forældre. Det er pårørende til afdøde eller overlevende.

De mennesker, jeg møder på mit arbejde, ønsker i bund og grund ikke at møde mig. Mødet med mig som sygeplejerske betyder nemlig, at nogens liv har taget en uheldig drejning og måske endda er gået i stykker. Mødet involverer ofte smerte og sorg. Mødet med mig kan skyldes en brækket arm, en flænge i øjenbrynet, et trafikuheld, et akut opstået mavesår, en blodprop i hjernen, et hjertestop.

Ingen mennesker ønsker at komme ud for en ulykke eller at blive syge, og derfor er mødet i sin oprindelse uønsket. Når ulykken sker, er jeg ikke længere uønsket. Jeg bliver pludselig uundværlig. I nogle situationer er jeg sågar det eneste, der står imellem livet eller døden. En slags mur, der forhåbentlig kan holde døden på afstand. Det er et enormt ansvar, men et ansvar, jeg gerne påtager mig. Hvorfor, spørger du måske? Fordi mine skuldre er brede nok til at kunne løfte det. Men jeg kan ikke gøre det alene. Det kan ingen mennesker. Jeg elsker at være sygeplejerske, fordi jeg får lov at gøre en forskel for andre mennesker. Følelsen af, at et menneske er overlevet, udelukkende fordi jeg har passet mit arbejde, er intet mindre end fantastisk.

I takt med besparelser falder patientsikkerheden. Jeg er ikke længere garanteret at kunne spise min madpakke eller komme på toilettet. Hvordan kan det så forventes, at jeg her kan passe mine patienter eller agere den altafgørende mur, der kan holde døden på afstand?

Fejlene i sundhedsvæsnet sker ikke, når sundhedspersonalet trives. De sker, når læger og sygeplejersker er så udmattede og sultne, at de ikke længere kan tænke klart. Så kære finansminister, lad være med at ødelægge det fundament, jeg bygger min mur på. Drop effektiviseringskravet. Jeg tror, at du vil opdage, at det vil give højere patientsikkerhed, patienttilfredshed, færre klager og et sundere sundhedspersonale, der ikke sygemeldes med stress. Om ikke andet håber jeg, at dette brev har givet dig en smule større forståelse for, hvilke konsekvenser dine beslutninger har for den almindelige dansker. Særligt dem, der er syge.