Politikerne svigter folkeskolen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med finansloven sendes der igen midler til friskolerne. Samtidig bløder folkeskolen.

8.000 elever rummes i klasser med flere elever end loven tillader. Næsten dagligt har der de seneste år været historier om de manglende ressourcer til at gennemføre Folketingets ambi- tioner om, at flere børn skal inkluderes i folkeskolen.

Resultatet er, at lærere og elever flygter. Især elever, der kommer fra hjem med en akademisk baggrund søger til privatskolerne.

Politikerne sender med de seneste to finanslove tydelige signaler om, at man ikke prioriterer folkeskolen i en tid, hvor området i forvejen er hårdt ramt. Folkeskolereformen var fra sin fødsel underfinansieret, og eleverne har i forbindelse med folkeskolereformen færre lærere. Men det slutter ikke her.

Folkeskolen bløder

For samtidig med at et flertal tilfører flere ressourcer til friskoler drevet af Scientology, indre mission og til muslimske friskoler, skal der i de kommende år spares massivt på folkeskolen.

KL og regeringen har indgået en aftale om, at kommunerne over de næste fire år skal aflevere 2 mia. til staten. Det vil uvilkårligt også føre til yderligere besparelser på folkeskolen, der jo fylder godt op i de kommunale budgetter.

I 3F ser vi tydeligt resultaterne af en folkeskole, der bløder. Færre unge rustes til en ungdomsuddannelse, når ressourcerne er små. Man kan selvfølgelig ikke få fat i alle elever, når der både spares i normalklasserne og på specialundervisningen.

Men ikke nok med, at folkeskolen rammes af besparelser. Vi ser også, at de ressourcer, der er tilbage, bruges på en række udviklingsprojekter og konsulenter, der trækkes ned over både lærere og elever, uden at der kan ses en positiv effekt.

Det der er evidens for, er, at der skal være tilstrækkeligt med personale – lærere og pædagoger – i klasselokalet. Der, hvor kampen så at sige kæmpes – dér, hvor man gør en forskel for den enkelte elev.

Mit budskab er derfor: Tilbage til kernen. Kernen er, at hvert enkelt barn skal løftes fagligt og socialt. Det kræver velforberedt undervisning. Det kræver veluddannet personale, der arbejder med en overskuelig gruppe børn, så de kan nå ud til alle og praktisere den undervisningsdifferentiering, alle taler om er så vigtig.

Det er i folkeskolen, vi skaber fremtiden – det er vores smeltedigel. Det er her vi danner vores unge til et liv sammen med og i respekt for andre. Hvis folkeskolen kun bliver for dem, der ikke har andre valg, har vi svigtet. Vi har svigtet vores mål om, at alle skal have den bedst mulige uddannelse, og vi har svigtet drømmen om et samfund, der hænger sammen.