*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Har man glemt fagligheden?

Det er nødvendigt at diskutere, hvordan den nye gymnasiereform sikrer flere studenter med stærke faglige profiler.

Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet er nået frem til et bredt forlig om en ny gymnasiereform. Karakterkravet ved indgangen til en gymnasial uddannelse har præget debatten, og resultatet blev et kompromis, der alt andet lige forekommer svært gennemskueligt.

Set fra universitetets side havde vi håbet, at der havde været mere fokus på indholdet af de gymnasiale uddannelser. For hvad hjælper det, at man nu forsøger at hæve barren ved indgangen, hvis de færdige studenter, der søger ind på universitetet, ikke har den rette motivation og de nødvendige personlige og faglige forudsætninger for at blive optaget og gennemføre deres studier?

Stærke kernefagligheder i klassiske grundfag som matematik, fysik, kemi, dansk og fremmedsprog er og bliver en forudsætning for at opretholde en høj kvalitet på universitetets uddannelser. Og større fagligt fokus på de gymnasiale uddannelser øger sandsynligheden for, at de unge kan klare sig godt i deres videre forløb.

Gymnasielærere råber op: Politikere udmagrer stort sprogfag i gymnasiet

Reformen indeholder gode aspekter for universitetet. Det er eksempelvis positivt, at man nu reducerer antallet af studieretningstilbud. Men 49 forskellige studieretninger – 18 i stx, 13 i hhx og 18 i htx – er fortsat mange til at sikre et ensartet højt fagligt niveau.

Vi havde gerne set, at man tog skridtet fuldt ud og kom ned på en lille håndfuld. Det ville for alvor bidrage til, at flest muligt ender ud med fagligt stærke profiler, der giver de unge optimale muligheder for at gennemføre den videregående uddannelse, de kommer ind på.

Et af regeringens mål med reformen er at øge elevernes mulighed for og lyst til at tage en videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt. Et mål, vi bakker fuldt op om. Obligatorisk matematik B for næsten alle og naturvidenskabelige fag på C-niveau på flere linjer er positive tiltag for den naturvidenskabelige dannelse. Men det bidrager ikke umiddelbart til et øget optag på universitetets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som næsten alle kræver matematik A.

Faktum er, at vi har brug for at optage langt flere højt kvalificerede studerende på området. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan mange flere unge i praksis skal motiveres til at vælge de stærkeste tekniske og naturvidenskabelige studieretninger på de gymnasiale uddannelser.

Og så må vi ikke glemme sprogligheden. Evnen til at forstå, fortolke og formulere sig på flere sprog både mundtligt og på skrift er nødvendig på en videregående uddannelse på tværs af alle fag. Stærke sprogkundskaber er også afgørende på fremtidens globale arbejdsmarked, og vi kunne eksempelvis godt ønske os flere ansøgere med et højt fagligt niveau til vores sproglige uddannelser.

Reformen lægger op til bedre rammer for elever med både tre og fire fremmedsprog. Det er godt. Men de mange studieretninger betyder, at det fortsat vil være nemt at vælge en ”blød” sproglig profil – både hvad angår niveau og antallet af fremmedsprog. Spørgsmålet er derfor, om den nye reform i tilstrækkelig grad sikrer et stærkere sprogområde blandt danske studenter.

Så hvad er konklusionen? Det er uden tvivl positivt, at vi nu får færre studieretninger. Men vi må samtidig konstatere, at de stærke sproglige og naturvidenskabelige linjer fortsat er ét tilbud blandt flere. Derfor har vi stadig en vigtig opgave med at sikre, at flere unge vælger de stærke retninger inden for sprog og naturvidenskab.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Burkaforbud styrker kvindeundertrykkelse
Fortalere for et burkaforbud advokerer for, at det er undertrykkende at tvinge kvinder til at være iklædt burka.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her