Ulvetime – for og imod
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ulvens tilbagevenden er netop debatteret i TV 2 med fem personer for ulven og fem personer imod ulven.
Danskeren Jens Peter Hansen fra Landbrugsuniversitetsverket i Uppsala – modstander, men delvis neutral – havde mange fakta om ulven i Sverige.
Ulven er ufarlig, sagde ulveekspert Thomas Secher Jensen, men svenske forskere siger, at ulven ikke er ufarlig. Utallige mennesker er blevet dræbt af ulve – 90 pct. er børn. Nyd det, hvis du ser en ulv, har TSJ udtalt – ingen klog udtalelse. Ulve, der ikke skræmmes og jages, bliver over tid aggressive og nærgående.
At, ulven er farlig, så vi i TV 2 Nyhederne 18/4 2015. Nord for Hamborg blev et ungt par med en hund udset som jagtbytte for fire-fem ulve, der kom imod dem i spredt formation. Hjælp via mobiltelefon blev deres redning. Det kan også ske i Danmark, sagde TSJ, da han fik forevist episoden. Hvorfor siger han så stadig, at ulven er ufarlig?
Du nedgør mennesker, der har angst for ulve, sagde JPH til TSJ.
Ulve jager ikke i flok, sagde Lars Stærk Madsen fra Sjælland. Men det var jo netop det, de gjorde nord for Hamborg, og vi har set det i naturudsendelser.
Der er nu registreret 36 hanulve og 4 hunulve i Jylland. Ambitionsniveauet er 100 stk. Der er ikke plads til ulven i Danmark, sagde venstremanden Thomas Danielsen fra Holstebro. Jeg håber, at han kæmper videre. Lad os få en isvinter og dermed ulve i Dyrehaven. Men det er nok for meget at håbe på.
”Ufarlige ulve – en farlig myte” – sådan var overskriften på en kronik om ulve i Sverige i Jyllands-Posten 22/3 2013. Læs den, og du ved mere end ulveeksperten TSJ. I øvrigt er han slet ikke ulveekspert, men museekspert. Det stod at læse i medierne 14/1. Alligevel optræder han stadig som ulveekspert med foredrag over hele landet, for, som han siger, at »modvirke faktaresistensen«. Er det foredragshonorarerne, der her er afgørende? For TSJ’s fakta modsiges af svenskerne og de historiske registreringer. Billiger Naturhistorisk Museum i Aarhus en sådan foredragsvirksomhed?