Ungdom og klimakamp
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Klimaet har de sidste uger været øverst på dagsordenen. Forleden landedes en verdensomspændende klimaaftale. En aftale, hvor verdens politikere viste, at de tænker på den unge generation. På os. Herhjemme trækker regeringen i klimabremsen. Venstre kører baglæns i stedet for fremad. Vi frygter, at andre lande vil kigge til Danmark og følge vores sorte eksempel.
Derfor står vi i det ungdomspolitiske Danmark med én altoverskyggende opgave: Vi skal hive og trække i de voksne, så de kan få Danmark tilbage på klimasporet. Når det gælder klodens fremtid, må vi glemme farverne på vores partilogoer. Vi må være ”generation grøn”. Som landsformænd møder vi ofte ungdomspolitikere, som slet ikke har meldt sig i klimakampen. Det er ærgerligt. For vi har hverken tid eller råd til politiske julelege blandt den politiske ungdom. Og hvilken grund har vi overhovedet til at lege sortsynede lyseslukkere?
Hvorfor er Dansk Folkepartis Ungdom fx ikke bannerførere for en grøn omstilling? Se på et land som Nigeria. Absurde regnmængder gør behandlingen af kakaobønner umulig, hvilket fjerner levebrødet fra de nigerianske producenter. Naturen tvinger dem til at prøve lykken andetsteds. En grøn omstilling vil mindske klimaskabte vejrdrillerier, hvilket vil reducere antallet af flygtninge i verden og i Danmark. Er det ikke hjerteblod for Dansk Folkepartis Ungdom?
På samme måde undrer det os, at Liberal Alliances Ungdom ikke er hamrende aktive i kampen for grøn omstilling. Den danske vindindustri beskæftiger mere end 30.000 mennesker og har skabt enorm vækst for danske virksomheder som Vestas, Fibox og KP Komponenter. Vækst og beskæftigelse plejer at være kæpheste for de unge liberale. Var det ikke på tide, at I kom over på den grønne side og kæmpede sammen med os for grøn teknologi i stedet for at bekæmpe det?
Vi unge er de største tabere, når vi melder os ud af klimakampen. Ét er udgifterne til asylpresset, noget andet er vækstrater. Men frem for alt handler klimakampen om vores egen fremtid. Om unge mennesker. Om vores mulighed for at leve et godt og bæredygtigt liv. Røde som blå. Så lad os råbe de voksne op. Lad os stå sammen.