Fremtidsfortælling om landbrug

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da Landbrug & Fødevarer i 2010 igangsatte sin omdømmekampagne ”Den nye fortælling”, som de fleste kender fra bl.a. tv-spots med Jørgen Leth, var det af to grunde: For det første var Landbrug & Fødevarer netop blevet til som et resultat af en fusion af en række mindre organisationer i landbruget og fødevareerhvervet, og derfor var der et naturligt behov for at gøre opmærksom på den nye store organisation, hvis hovedformål er at lave politisk interessevaretagelse og dermed være synlig.

For det andet, og det skal ikke være nogen statshemmelighed, havde landbruget hidtil ikke brugt sine kerneressourcer på at blande sig i den offentlige debat og sætte de store politiske, visionære dagsordener. Indtil 2010 havde landbruget glimret ved sit fravær, og konklusionen var derfor, at der skulle gøres en målrettet indsats for at sætte landbrugs- og fødevareerhvervet og den nye organisation på danmarkskortet.

Om det er sket, er der sikkert lige så mange meninger om, som der er danskere. Imidlertid har vi løbende spurgt danskerne, om de siden 2010 har lagt mærke til kampagnen og landbruget i det hele taget. Vi har også spurgt dem om, hvad de synes om landbruget, og om de har skiftet mening om det, både positivt og negativt.

Svarene har indtil videre været ganske betryggende. Både kendskabet til det danske landbrugs- og fødevareerhverv generelt og til Landbrug & Fødevarer er steget markant, siden vi lancerede kampagnen. Heldigvis kan vi også notere, at langt flere end tidligere opfatter erhvervet som mere dynamisk, dialogsøgende og løsningsorienteret end tidligere. Så konklusionen på kampagnen er klar. Den har virket efter hensigten. Vi har det sort på hvidt.

Ude med krabasken

Men vi må bare konstatere, at ikke alle deler flertallets opfattelse og tror på de befolkningsmålinger, vi har foretaget og offentliggjort gennem årene. Fx har en mangeårig og utrættelig kritiker af landbruget, indehaveren af hjemmesiden gylle.dk, Kjeld Hansen, været ude med krabasken her i avisen 17/8, hvor han hævder, at landbruget har tabt krigen om den offentlige mening. Ifølge KH må vi i landbruget se i øjnene, at vores »storstilede kampagne er kuldsejlet«.

Årsagen til krisen demonstreres ifølge KH ved, at vi selv i en for nylig offentliggjort undersøgelse har spurgt danskerne om, hvilke brancher der har det største vækstpotentiale i fremtiden. Og her mener kun seks pct. af danskerne, at det er den danske fødevareklynge.

Men en ting er, hvor stort potentialet er for vækst, en anden er, om man, fordi man ikke besidder det største vækstpotentiale blandt alle erhverv, dermed har tabt krigen om den offentlige mening. Den form for logik ville, hvis den ellers passede, være knusende for mange organisationer og virksomheders selvforståelse.

For os er det vigtigt, at vi også fortæller, når det måske ikke lige går den vej, vi allerhelst så. Som fx når vi ikke topper listen over fremtidige væksterhverv i befolkningens optik. Eller når vi som nu befinder os i en historisk krise med stor usikkerhed for danske landmænd.

Den viden holder vi selvfølgelig ikke tæt til kroppen, da vi er et erhverv, der søger dialog med danskerne og opbakning til at være den foretrukne leverandør af fødevarer.

Hver dag står landmanden op for at dyrke jorden og passe dyrene, hver dag kører produktionen i alle landets tusindvis af virksomheder, og hver dag udfordres vi af den globale konkurrence. Men vi skal alle have mad på bordet, og produktionen bør hele tiden blive mere bæredygtig. Det bliver den i Danmark, fordi det er en særlig dansk måde at gøre tingene på.

Når vi rejser rundt i verden på vegne af Danmark for fx at finde nye markeder til vores varer og knowhow, er det en helt anden historie, vi hører, end den KH forsøger at fortælle i sine mange indlæg.