Kontrollen skal være til mindst mulig gene
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vagn Lundsteen skriver i et læserbrev i denne avis 8/8, at NaturErhvervstyrelsen »stresser hårdtarbejdende landbrugsfamilier med unødige kontroller«.
Det må jeg klart afvise.
NaturErhvervstyrelsen har ingen interesse i at foretage mere kontrol, end vi er forpligtet til. Vi kontrollerer landmænd lige nu, fordi det er et EU-krav for at kunne udbetale landbrugsstøtte.
Vi ved, at det kan føles besværligt og indgribende for den enkelte landmand. Netop derfor bestræber vi os også på at gennemføre kontrollen til mindst mulig gene for landmænd – og i en konstruktiv dialog.
Nye metoder tages i brug
Vi tager hele tiden nye metoder i brug for at blive så effektive som muligt og forstyrre landmænd mindst muligt. Denne sommer har vi f.eks. for første gang foretaget kontroller via satellitbilleder frem for fysiske besøg.
Vi arbejder således hele tiden på at forbedre kontrollen til fordel for både kontrollører og landmænd.
Ud over kontrollen i forhold
til landbrugsstøtten er NaturErhvervstyrelsen forpligtet til at kontrollere, at landmænd lever op til gældende dansk lovgivning. Her er det sådan, at randzoneloven fortsat gælder.
Det slog Retten i Holstebro bl.a. fast i maj i den første straffesag mod to landmænd. Hvis randzonerne afskaffes, vil vi naturligvis ikke længere kontrollere, at de overholdes. Men så længe de gælder, er vi forpligtede til at kontrollere efter disse regler.
Det samme gælder de danske gødskningsregler, som Vagn Lundsteen anfører er dømt ude i forhold til EU’s nitratdirektiv. Det er imidlertid ikke korrekt, og selvom der verserer en sag mod Miljø- og Fødevareministeriet, er vi fortsat forpligtede til at kontrollere, at gødskningen foregår korrekt.
Blandt de førende lande
I det hele taget har vi en fælles interesse med landbruget i, at udbetalingen af landbrugsstøtten sker så effektivt og smidigt som muligt. Vi tilrettelægger derfor hele processen med ansøgningsrunde og udbetaling på baggrund af de input, vi får fra både kundeundersøgelser, konsulenter, besøg i landboforeninger og tæt dialog med erhvervet. Og vi er blandt de førende lande i EU på det punkt.
På trods af en meget kompleks, ny landbrugsreform har vi været i stand til at gennemføre ansøgningsrunden til landbrugsstøtte som et af de første lande i EU. Det har helt afgørende betydning for, at vi også kan udbetale landbrugsstøtten tidligt, og at pengene kan komme ud at arbejde, der hvor de gør mest nytte. Nemlig hos landmanden.