Kritik af Israel er ikke antisemitisme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Postens lederskribent begår en alvorlig fejl, når han eller hun om Movias undertrykkelse af ytringsfriheden skriver, at den omstridte annonce var »en storstilet kampagne mod staten Israel« og opfordrede til ikke at købe israelske varer.

Det er ikke rigtigt. Annoncen er ikke rettet mod staten Israel, men mod den bosætterpolitik, som en hel verden tager afstand fra, og som FN gang på gang har erklæret for ulovlig. Den bortcensurerede busannonce opfordrer i pagt hermed til ikke at købe varer fra de ulovlige bosættelser eller i det hele taget at støtte bosætterindustrien. Det er i fuld overensstemmelse med dansk demokrati og bør ikke kunne krænke andre end dem, der er modstandere af dette demokrati.

I samme leder hævdes det, at www.boykotisrael.dk har paroler, »som kun kan give mindelser om nazisternes udskejelser i 1930’erne: ”Køb ikke hos jøder”«. Jeg er ikke hos www.boykotisrael.dk stødt ind i paroler om, at man ikke bør handle med jøder. JP skylder os enten dokumentation eller en undskyldning for denne grove påstand, som vil gøre kritik af Israel til antisemitisme.

Endelig fremturer lederskribenten med klichéen om, at Israels fjender »ønsker at fjerne den jødiske stat fra landkortet«. Det passer heller ikke. Israels stærkeste politiske fjende er nok Hamas, specielt efter Israels seneste massakre i Gaza, hvor israelske soldater har hævdet, at de blev beordret til at skyde mod alle civile, både mænd, kvinder og børn, altså en fremfærd, der principielt ikke adskiller sig fra de nazistiske pogromer i Østeuropa.

Fra jøderne selv

For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det ikke er mig, men højt respekterede jødiske intellektuelle, der påviser en zionistisk nazisme. Det gjorde allerede forfatteren Hannah Arendt og fysikeren Albert Einstein i et brev til New York Times 4. december 1948 som reaktion mod de israelske massakrer på palæstinensiske landsbyer. Den israelske professor Yeshayahu Leibowitz har siden introduceret begrebet ”judeo-nazism” om bosætterpolitikken.

Alligevel fastholder også Hamas Israels ret til at eksistere, men naturligvis inden for gældende international lov og ret. Hamas’ ledelse har adskillige gange over for FN erklæret sig som tilhænger af en tostatsløsning, f.eks. i et brev til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i 2009:

»Vi ville aldrig modsætte os oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne og med Jerusalem som hovedstad«.

Israel er alene om at være modstander af to stater og benægter palæstinensernes ret til at have deres egen stat. Man bliver ikke antisemit af skarpt at tage afstand fra denne politik.