Fortsæt til indhold
Bolig

Må du brænde haveaffaldet af?

Nogle må godt brænde haveaffald af, andre må ikke - det kommer an på, hvor du bor. Læs her, hvordan du håndterer dit haveaffald uden at komme på kant med loven.

Bolius.dk

Du må brænde haveaffald af, når:

  • Du bor i landzone, og din kommune tillader afbrænding af haveaffald.

Kommuner må selv bestemme, om de vil give lov til at brænde haveaffald af i landzoner. Mange steder er det tilladt fra den 1. december til den 1. marts i mindre mængder. Tjek din kommunes hjemmeside for at sikre dig, at du overholder reglerne.

Hvis du brænder haveaffald af, så sørg for, at kvaset er tørt og rent og hold øje med, hvor røgen blæser hen. Det er dit ansvar at anrette bålet, så du ikke generer dine naboer med os og spruttende gløder.

Du må ikke brænde haveaffald af, når:

  • Du bor i byzone eller sommerhusområde. Her vil det nemlig altid være ulovligt at lade flammer æde haveaffaldet. Undtagelsen er sankthansaften, hvor bål er tilladt, og der godt må komme kvas og kviste fra haven med på bålet.

LÆS OGSÅ: Bål i haven – med sikkerheden i orden

Det kan du gøre i stedet

  • Lav en kompostbunke. Det kræver ikke så meget, og det har den ekstra fordel, at du kan bruge komposten til at gøde dine planter i haven.
  • Aflever dit haveaffald til kommunen. Du kan køre til din lokale genbrugsstation eller tilmelde dig din kommunes afhentningsordning.

LÆS OGSÅ: Kompost

SE ALLE TIPS OG RÅD