Da jeg officielt blev dansker
Mine forældre har aldrig søgt eller tænkt på at søge dansk statsborgerskab. De ville ikke annullere deres tyrkiske statsborgerskab for at få lov til at få et dansk statsborgerskab. Men jeg søgte selv dansk statsborgerskab og blev officielt dansker.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den danske regering har valgt at gøre som 20 ud af 27 andre medlemslande i EU. Dobbelt statsborgerskab bliver tilladt.
Da jeg blev myndig, søgte jeg selv om dansk statsborgerskab og fik det. Dengang var det en formalitet at få dansk indfødsret. Det var ikke et krav, at man skulle opgive sit eksisterende statsborgerskab, hvis man var mellem 18-21 år. Derfor blev jeg dobbelt statsborger, dansk og tyrkisk. Mit liv blev meget lettere, efter jeg fik dansk statsborgerskab. Jeg skulle ikke mere forbi Udlændingekontoret for at få et tilbagerejsestempel, når jeg rejste uden for Danmark og jeg slap også for at søge om visum til mit tyrkiske pas hele tiden. Jeg fik også en følelse af, at jeg hørte mere til i Danmark, da jeg begyndte at få rettigheder og muligheder, som jeg ikke havde før. Selvom jeg stadig er søn af en indvandrer og dermed udlænding, blev jeg officielt dansker.
Efter at have fået mit danske statsborgerskab skulle jeg også vælge om jeg ville aftjene værnepligt i Danmark eller i Tyrkiet. I Danmark har man forskellige muligheder hvad angår værnepligt. Ønsker man ikke at være soldat, kan man være heldig at trække frinummer, være militærnægter eller ulandsfrivillig. Ingen af disse har gyldighed og regnes ikke for at være gældende som aftjent værnepligt over for de militære myndigheder i Tyrkiet. Jeg havde fundet ud af, at man selv kunne vælge, hvor man gerne ville aftjene sin værnepligt i Danmark, hvis man meldte sig frivilligt. Da jeg kun kunne slippe fra værnepligt i Tyrkiet ved enten at aftjene værnepligt som soldat i Danmark (NATO-samarbejde, red.) eller blive kasseret på grund af helbredsproblemer, valgte jeg at melde mig frivilligt. Der er ikke meget begejstring for at aftjene værnepligt i Tyrkiet blandt tyrkiske statsborgere, som bor uden for Tyrkiet. Værnepligten er i visse tilfælde under knap så gode forhold på enten 12 måneder, hvis man har læst indtil gymnasiet og 6 måneder, hvis man er uddannet fra universitetet. Man kan faktisk også vælge at betale sig ud af værnepligten i Tyrkiet. Det koster 6.000 Euro - altså knap 45.000 kr. Det er der en del tyrkiske statsborgere uden for Tyrkiet, som benytter sig af.
Efter nogle år valgte jeg at opsige mit tyrkiske statsborgerskab, fordi det blev chikanerende. Jeg havde ikke et reelt behov for at have andre rettigheder i Tyrkiet end de rettigheder, jeg får gennem det danske statsborgerskab og den tyrkiske ambassade i København irriterede mig hver gang, jeg havde brug for dem med deres arrogance og manglende interesse i at være behjælpelig.
Jeg har aftjent 12 måneder i Den Kongelige Livgarde, hvilket giver mine venner anledning til at kalde mig royalist. Det er jeg nok også. Jeg har pligter i dette samfund, ligesom dette samfund har pligter over for mig. Jeg opfylder mine pligter. Vi er sammen om at så fremtid og håb for os selv og de kommende generationer, ganske som generationerne før os gjorde for os. Derfor høster vi også frugterne sammen.